Vigtige Varer
Deres Fremstilling, Forhandling og Beskatning

348 föonsland var hjiilpiein. ved direikte og indirekte Præ- mier og tilmed, taikkeit være en bödr© Tknik, kunde fremstil leis billigt. Sukkerets otg Hivediens Skæbne ligner forsaavirlt h. in andern, kwi tit d<oit var ameri- kansk Hvede, der lagde europæiske Hvedeiareialer øde og tog diere® Jordrente, medens det var euro- pæisk Sukker, der gjorde Tropæukkereit uprofitabelt. Prisfaldet paa Sukkeret fortsattes lige til 1903; dog fik AntilsuikkeFet et Knæk, det har Vanskelig- hed. ved at overvinidiei. Dets Produktionsudgifter havde trods billig Arbejdskraft ikke i Fluidet kunnet indhente Prisen — i alt Fald ikke i de regnfattige eller for reigmrige Aar. Først efter 1908 har Rør- sukkeret gem.vunden sin Position. 3. Produktion en aif iRørsukkeret er ældgammel; opstaaet i Asien ender det i Amerikas Tropebælter. Den nedarvede Beihandlinig aif Jorden i Asien var ■vied »Smaaforpagtere, der dyrkede Jorden og lod Landsbyernes Smaaikapitalister, Siikkermølletme, ud- presse S af terme. Asien er paa mange Punkter bleven ved den ned- arvede Metode; store Godiser, dyrkede unÆer ét, er Sjældenheder. Dierimod har moderne Faibraktør rejst sig mange Steder, særlig paa Java. Billig Arbejdskraft giver asia- tisk Sukker et Forspring, ligesom deits Eksport hjælpes af den asiatiske Sølvfod, deT let omformer sig- til en dulgt Eksportprætaiie, naar* Sølvet er for neidadg’aaend^ i Forhold tål Guldet. I Vestindien er der paa nogle Steder fortær A dgan g til Vand; hvor der var Vand nok, blom- strede i Slaveriets Dage Plantagerne, der ofte drejes i samlet Drift. De aristokratiske Plantageejere øj- nede sig ikke til Fornyere af Faibrikationsm'etodter- ne, og da Slaiverieit med dets sikre og ikke dyre Ar- bejdskraft faldt bort, kom der en ha ard Tid for Planterne. I Stedet for indvandrede amerikanske, irske og tyske Businessmen og anlaigfle store Kapitaler i