Vigtige Varer
Deres Fremstilling, Forhandling og Beskatning

395 kerne til at indgaa paa en Kontrakt, der satte begge Parter i samme B»aad, idet man interesserede Dyr- kerne i ein høj Sukkerpris (ved at Roe- og Sukker- pris varierede i samme Retning) og et højt Udbytte eventuelt høj Beskyttelse for Fabrikerne, ved at Dyr- kerne fik 50 pCt. af diem Del af Overskudet, der var tilbage, efter at Aktionærerne harvde faaet 5 pCt. af deres Kapital. Ved em Loiidonæ-Notering for tysk Raasukkeir af 13 sth. 9 d. betaler Selskabet 80 Øne pr. Centner Roer, og 4 Øre mere eller mindre for hver shilling“, S'U'kker- no teringen gaar over idler winder 13 sh. 9 d. Ved en Nocrmalpriis af 10 sh. vil Dyrkere faa 65 Øre, ved 9 sh. 61, ved 11 sh. 69 etc. Nil vil en Grundpris aif 65 Øre med em Høst af 600 Centner pr. ha give 390 Kr. Udgiften pr. ha Rode- land ansættes til 440 Kr.; men herfra skal trækkes Værdien a,f de udludede tilbagelierverede Roesnitter, d. v. s. fra ca. 60 til 90 Kr. Der er et lille Over- skrid, næppe stort nok til Roearealets Andel i Skat- ter og Amortisation, endsige til Forrentning. Men hetr kan vi huske, at den bedre Behandling af Jor- den, som Roen kræ'ver, ganske vist skrives paa Roens Konto, men i Virkeligfheden kommer hele Sædskiftet til Gode. Man maa da gvia ud fra, at i Gmniettnsmit vil en G t u nd pr i s pr. Centner Roer af 65 Øre dæikke Dyrkere paa Middeljord; for den, der pr. ha ■avler 100 Centner mere, vil d«r være et stort Over- skud. Skal en Dyrker, dier avler 600 Centner pr. ha, hove Overskud, maa han altsaa have mere. Dette niere gives i Form af den Tantieme, som altsaa ikke er rent Overskud. T nedmstaiaetnidie Tabel hidsættes, hvad Dyrkerne fik efter denne Kontrakt, den med Londonerpris va- rierende Grundpris samt Tantiemen udregnede efter dein leverede Roetmæn/g’de for at finde Dyrkers Andel pr. 100 kg Rær: