Vigtige Varer
Deres Fremstilling, Forhandling og Beskatning

Forfatter: L.V. Birck

År: 1915

Forlag: Børsen´s Forlag

Sted: København

Sider: 523

UDK: 338(489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 546 Forrige Næste
402 ved AmsteT-dainierprøven eller Polarisationsgrad). Toldeai paa Raffinade og Raasukker staar i et vist For- hold til liinamden, idet man gaar ud fra en given Svindprocent: i Danmark 7 Pd. Raffinade af 8 Pd. Raaisiukker; nogle Steder regnede man med et større Svind og satte f. Eks. Florholdet som 3 til 4, hvad der giver Raffineringen en eksorbitant Be- skyttelse; BrysseleTikonventioneai gaar ud fra Forliol- deit 11:12, livad man ka.n se af Konventionssatserne: 5i og 6 Francs som Mafcsimum for henholdsvis Raa- su/kkeir- og Raiffinadeibeskytteisen. 44. Før 1903 var Toldbyrdem meget tung. Sammen- lign Satserne fra 1901 og 1903 pr. 100 kg: 1901 1909 Italien (i Francs) ................. 99 99 Spanien (i Francs) ................ 82| 85 Rusland (i Mark) ............. 60 Frankrig, Rørsukker (i Francs) 64 33 — Roesukker (i Francs) 80 33 Østrig (i Francs) ................. 60 44 Norge (i Kroner) ................. 30 20 Tyskland (i Mark) ................. 41 19 Holland (i Francs) ............... 54 54 Belgien (i Francs) ................. 51 26 Sverige (i Kroner) ................. 30 31 Danmark (i Kroner) ............... 12 10 England (i shillings) ............ 8| 3f Indlandsprise>n bestemmes af Verdensprisen tillagt Tolden. I mangiø Stater drev Tolden Prisen op til det tredobbelte af Sukkerets Eksportværdi. Dan- mark, England, Tyrkiet og Schweitz havde dog’ ri- meligere Satser; England var endog fra 1874—1901 helt fri for Sukkerskat. Efter 1903 nedsattes Tol- den overalt, dels fordi Beskyttelsens Overpris ned- sattes til højst 6 Fires, pr. 100 kg-, og dels fordi Sta- terne opgav lidt af deres indenlandske Afgift, for i et større Forbrug at. give Fabrikerne Erstatning for