Vigtige Varer
Deres Fremstilling, Forhandling og Beskatning

408 i det givne Eksempel 30 Øre pr. Centner Roør. I Sverige er Grundprisen saa høj, at der er Mulighed for, at Roeprisein vil stig© med et Beløb, der var mindre end Skatten. Til Bedømmelse af Overvæitningsreglerne maa iøvrigt tjene, art Fabrikens Efterspørgselspris paa Roer vil være afhængig1 af de to Faktorer, Sukker- prisen og Omdamielseisudgifteme, hvori de af Fa- briken udredede Skatter vil indgoa, medens Dyrkers- Tilbudspris er em Substitutionspris, d. v. s. Netto- udbyttet ved et Skifte, hvori Sukkerroen ikke er et Lod. Denne Tilbudspris, der iøvrigt vil være for- skellig for de forskellige Dyrkere (formentlig dog ret ens paa s a m m e Egn), maa i Tilfælde af Areal- skatten forhøjes med den særlige Skat paa Sukker- arelalerne. 50. Lægger vi Skatten et Trin længere henne i Produktionen, træffer den Roen; hvert Centner Roer, der gaar ind i Fabriken, rammes af en Skat; hvis man ønskeir løn Afgift af 10 Øre pr. kg Sukker og Reaideimentet er 10, maa Sik'atten paa 100 kg- Roer følgd-ig blivie 10 x 10 = 1 Kr. Opkrævningten nød- vendiggør Told opsyn paa Sa.f (.station an. Roeskatten udredes aif Fabriken; den kan undta- gelsesvis blive tilbagrøvæltet paa Dyrkerne; der er Eksempler paia, at en Forhøjdsp af Roeskatten er ble- ven kastet tilbage paa Dyrkerne, færre paa, at en Nedsættelse -af Roeskatten er kommen disse til Gode. For Fabrikerne åndgaar Roeskatten som et Led i der&s Produiktionisomkostningiør, der virker ind paa den Maksimalpris, de kan give for deres Raastoffer; da Fabrikerne i Reglern staar i Monopolstilling over- for deres Dyrkere, er Maiklsimalprisen ikke ensbety- dende med den Pris, de virkelig giver dem. Roeskatten er rig paa Imcidenser; da Skatten af 100 kg- Roer er ens, enten Fabrikanten faar 10 eller 1-5 kg Sukker ud af Roerne, vil denne se ®in Fordel i at presse det mest mulige Sukker ud af Roen ; i