Vigtige Varer
Deres Fremstilling, Forhandling og Beskatning

412 jeg anvender saa megen Kapital, at Rente- og Anior- tisatirm&kvoten for en vis Sukkermængde er 10 Kr. og Skatten er 10 Kr., andrager de tvende Udgifter 20 Kr.; hvis jeg nu ved at anvende em i sig selv uhen- sigtsinæfssig* Tleiknik, som £aar Rente- og* Amortisa- tdonskvoten op til 13, er dette alligevel fordel artigt for mig (men ikke for Sam fundet), naar jeg* derved kan smyge saa megien Skat fra mig, at min Skat, kun bliver 5 Kr. — Karrums-iSkatten virkede pao denne Vis. — 53. Den eneste mu eksisterende Form for Sukker- beskatning er en Skat paa det færdige Produkt, enten paa Raasukkieret, naar det forlader Fabriken, eller paa Sukkeret, maar det som Konsiimsukker eller i raffineret Tilstand gnar ud i Forbruget. Opkræv- ningen nødvendiggør Toldopsyn og Bog-kontrol un- der Kampagnen; det er upraktisk at opkræve Skat- ten i Riaffinadenerne, idet man sparer Kontrol med disse sidste, naar Raffinaderiernes Raamateriale altid i Forvejen er afgiifts- eller toldberigtiget. Sukke- ret beskattes som ved Tolden efter Sukkerholdijr- heden, maalt vod Lysheden. Udbyttækatten giver ingen dulgt Produktionspræ- mie; vil man beskytte indenlandsk Sukkerindustri, maa man jo gørø diet aabent ved at sæifte en paapege- lig Forskel mellem Told og1 Afgift. En ikke ønsket Beskyttelse kan dog indsnige sig ved Uagtsomhed, naar man ikke paaser, at de Lyshedsklaswr, hvorefter Tolden sættes, er de samme som dean, hvorefter Af- giften sættes. Dette var efter 1877 som beikcnidt ikke Tilfældet i Danmark, idet Aimsterdammerskalaens Nr. 18,1 til 19 m. H. t. Told regnedes for lyst, m. H. t. Afgift som mørkt Sukker. Udbytteskatten paavirket ikke Fabrikantemles Valg af Beliggenhed, Produktionsmetode eller Arten af Sukkerroer, ej heiller begimstiger døn direkte de store Fabriker; men medens Materialskatten erlæg- efter de mindre Fabrikens Kapacitet, saaledes at <le mindre kan best-aa og de store tjene en Differential-