Vigtige Varer
Deres Fremstilling, Forhandling og Beskatning

421 Naar Sukkeret forled Kolonien, belastedes det med en Udførselstold, hvis -Størrelse dog* med de høje Sukkerpriser og de store Ftagtudgifter aldrig bl«v over 10 pCt. af Værdien i Moderlandet. Kolonien maatte som Regel kun sælge til Moderlandet; senere løsnede man Blandet noget, mein paalagde da en større Eiksporttold, naar Varen skulde sendes amdet Steds lien. Paa monopoliserede Selskabers Skibe, eller i alt Fald paa Skibe under Modellandet« Flag, førtes Suk- keret til Stabelsteder, der havde Eneret paa at mod- tage og oplæigge det. Passerrødes paa Vejen Sund, Bælte eller Fllod, erlagde» Sund- og Flodtold fra i til 4 pCt. af Værdien; undertiden var Sukker fra de egne Kolonier befriet for denne Afgift, Sukker fra de andres Kolonier aldrig. Ankommen til Stabelstæ- derne erlagdes en ringe eller oprindelig »let ingen liidførselsafgift, dog fik Indførselstolden omkring 1 SOO større Betydning og var alt i 1825 en betydende Indtægt for Piscus; derimod betalte® altid ved Sok- kerets Indførsel til en Købstad Portkomsiumtiomen, der ligesom Tolden sattes efter Værdien. Sukkeret raffineredes paa Raffinaderier uden udenlandsk Konkurrence, idet indtil oa. 1800 Indførsel af Raffi- nade var forbudt, og efter 1800 handicappet ved en næsten prohibitiv Told. Raffinaderierne havde Ene- ret snart for hele Lanidet, snart kun for en Rayon omkring Raffinaderiet. For at begrænse Muligheden til at udnytte Mono- polet til det yderste, havde Raffinaderierne ofte den Pligt at holde Oplag, ligesom. Regeringen i visse Tilfælde fastsatte Priserne eller gav Købmænd Ret til at indføre givne Kvantiteter Raffinade. Ved Eiksport gav man nogle Steder ingen Godtgø- relse for erlagt Told og andre Atfgifter (drawback) ; andre Steder gav maoi en saa. rigfelig Erstatning, at den blev en fonnummet Eksportpræmie. For Moder- landets Skyld ofrede man eiterhaandein Koloniernes Interesse, idet man midt i det 18de Sekel ophørte at