Vigtige Varer
Deres Fremstilling, Forhandling og Beskatning

432 Denne Tillægsafgift havae loruden sit socialpoli- tiske ogsaa et fiskalt Maal: at skaffe Indtæigt. Rus- land havde ligeledes en Tillægsafgift, dør erlagide-s af det Sukker, som ikke blev udført, uagtet det over- skred vedkommende Fabriks Kontingient; i 1898 ind- førte Frankrig en Tillægsafgift „surtax“ , som opkræ- vedes af alt Sukker, der førtes til Raffinaderierne, med 4 Frcs. og med 1 Frc., naar Sukkeret gik lige ud i Forbruget; denne Tillægsafgift opkrævedes dels for at skaffe Penge til Eksportpræinieoi, og dels for at hjælpe Ra.a fabrikerne ved at lægge en større Af- gift paa Raffinade end paa det direkte fremstillede Koiisumsukker. Mere for Kuriositetens Skyld skal man nævne den høje Tillægsafgift, som Argentina opkrætvede hos de Fabriker, der producerede ud over deres Kontingent, og hvis Provenu gik som Præmie til de Plantage- ejere, som brændte deres Sukkerrør og dermed hjalp til at indskrænke Produktionen af Sukker. Først at opmuntre en eoiorm Produktion ved Hjælp af Præmie, og, da dette tager Magten fra Statskassen, ved andre Forholdsregler at begrænse Præmien, er indviklet; men paa samme Tid at give Præmie for at forcere Produktionen og Præmie til dem, dier øcle- lasgiger deres Produktion, turde være en Karrikaitur paa Stats i n d griben ’ Et andet Middel til at begrænse Udgiften ved Eks- portpræmien anvendtes i 70erne i Østrig, der havde set, at Elrøportpræmaien slugte størøtia Delen af Suk- kerskatten; man fastsatte da et Minimumsbeløb, Skat- ten skulde indbringe; indbragte den mindre, fik Fa- briken det manglende paaligmet i Ekstraskat; efter 1888 fastsatte man ikke Skatteprovenuets Minimum, men Præmiens Maksimum; naar i 90erne Eksport- præmien kastede 13 Mill. Gylden og Præmiebeløbets Maksimum var 9 Mill., lignedes an Ekstraskat af 4 Mill. Gylden paa Fabrikerne. Holland gik samme Vej, at fiksere Eksportpræimims totale Beløb fil 2 i Mill. Gylden og opkræve en Tillæigsskat, hvis Præ- mien krævede niere.