Vigtige Varer
Deres Fremstilling, Forhandling og Beskatning

471 talingen af Remter og Afdrag paa Statsgælden. Ind- førsel af Salt er forbudt, idert „dette puibliqua“ skal sørge for, at den saltmangliønde Eign fa.ar Salt fra den saltrige. Ogsaa Handelen er monopoliseret og overladt Kreditoitforvaltningen, der endelig har Ret til at fastsætte alle Priser baadei i en gros- og Detail- hanicleilem. I Kioinstantinjopel er en gros Prisen fast- sat til op mod 100 Eros. pr. Tons, Bruttoindtægten er 20 Mill., hvoraf dø 17 henlægge® som rent Over- skud til „dette puiblique“. 22. I Rumænien har Saltrøgalet før dette Aarliun- dreide tilhørt Fyrsterne i Vallaikiet og Moldau som halv privat- og halv offentligretlig' Indtægt. 1831 fik vi det egentlig« iStiaitsmoiwpol, udrustet mød Salinea." og Hamdeilsdeipoter, som sælger til Købmænd, der dog heltaler en Handelsliæns, men selv kan sætte Detailpriserne; dog1 kan alle, der skal bruge 100 kg, •købe direkte fra Depoterne (d. v. s. Fabriks- og Agerbrugissalt sælges direkte til Forbrugerne). Mo- nopolets Indtægt 71-rli=6 Mill. Frcs. (netto. I Bulgarien blev den før 1905 eksisterende Accise- afigift ailøst af et Hiandelsmonopol, der afkøber de private Værker deres Produktion til fastsat Pris, og fna sine Salgisdieipioteir fordeler dem til Detaillisterne (Indtægt 10 Mill. Ures. netto). 23. Serbien har ingen Produktion; saaledes at Monopolet kun kan omfatte Samdelen og Indførse- len, som elfter Kontrakt sker fra Rumænien og Tyr- kiets Statsmonopoler. I Spidsen for Monopolforvaltningietti (der ogsaa styrer Tobaiksmonopoler) staar ien Monopoldirektion med et Direktiorusudvalg. Dette har en Saltbogihol- der, og hvert alf Saltdepoterne har en Kasserer og en Miagaßimiforvalteir. Saltet deles i tre Kvaliteter. En- hver kan købe fra Saltdepotenme — men ikke under 500 kg — mod kontant Betaling i Guld. Priser, gældende for alle Depoter, er fastsatte (pr. 100 kg): Stensalt 1. Kvalitet 15 Kr., 2. Kvalitet lidt billigere. Monopolet indbringier i danske Penge 3t Mill. Kr.