Vigtige Varer
Deres Fremstilling, Forhandling og Beskatning

477 Reigeri nigs depotet mod statsifaistsat Betaling. Baad« em gros Handel og Indførsel er dai reserveret Staten. Hioillæmdetrne har i deres Indien gjort Produktion og Haindeil bil Statsmonopol. 30. Kina har ingen Saltlejer, men udvinder Hav- salt og „Solsalt“. Der hersker Tvivl, om Kina har Prod'U’ktionsmonjopol. Buschmann antager, at dette ikke er Tilfældet, men at der af Producenterne op- kræiveis en P r o d u k t i o n s s k a t. iSalthandelen er derimod statsmonopoli- sereit: Indførsel og Udførsel er fonbudt private (dog Hongkong?) Dein kinesiske Befolknings Forsyning med det nødvendigiei Salt er lige fra det 7. Sekel sket gen,nem Staten, der har .gjort Salthandelen til en af sine vigtigste Indtægtskilder. Landet er delt i 7 Hovedsaltgebeter, hvortil er knyttet Prøduktionslfredse. I Spidsen for hvert af disse staar en fin Mandarin, der aarlig af Finans- ministeriet faar Ordre paa, livor stor Nettoindtægt han skal bring© ud af sit Gdbet. løvrigt foreg-aar Approvisioneringen paa forskel- lig Maade. De vigtigste 3 Prim c i per er følgende: a) Kwan-yun-kua n-h. s i a o-Systemet: Re- gieringen besorgter iselv saaiviel en gros- som Detail- handelen. Dette er dog kun lidet udbredt, da Em- bedsmæinidemei stadig maatie føre Krig irød en Hær a>f Saltihandlenei. b) K wa n-y ii n - s h a n g - hs i ao - Systemet: Kegieiringein køber Saltet og transporterer det til Cen- tralderpoter, hvorfra det sælges til licensierede og ar- veligfe en gros-Handlere. c) Kwan-tu-shang - Systemet-: Regeringen udsteder Licenser til Handlende, der giver dean Ret til Opikøb og Udsalg i et bestemt Distrikt. _ I <en 1897 offentliggjort Beretning om det kine- siske Rige blev Indtægten ved Saltet angivet til 15 pCt. a,f Statsirndtæigterne. Saltmonopolet er næst ef- ter dem forenede Kop- og Grundskat og Søtolden Kinas vigtigste Indtægtskilde.