Vigtige Varer
Deres Fremstilling, Forhandling og Beskatning
Forfatter: L.V. Birck
År: 1915
Forlag: Børsen´s Forlag
Sted: København
Sider: 523
UDK: 338(489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
480
skatten, som ogsaa Resolutionen af 1848 ophævede for
blot straks efter at annulere Ophævelisen. Ingen Fi-
axansminister, hvilket Parti han «ind tilhørør, bryder
sig om Principer eller Ret; n aar Kassen er tom, „Messt
der Teufel Fliegen“ ; 1791 sattes den indenlandske
Saltafgi'ft til 10 F'rcs. pr. 100 kg. Napoleon for-
høj e<le den over al Maade; ogsåa Kongedømmet drøv
en liaardhæindet Saltpolitik og først i 1849 naaede
Saltskatten igen ned paa 10 Frcs. (Korsika betaler
efter gammel Privilegium kun 7å Fires.). Desfor-
uden erlægger udenlandsk Salt en Told af 2i å 3i
Frcs. pr. kg indført Vare med et ejendommeiigt Til-
læg for Salt, som fra oversøiske Produktionssteder
ikke er tilført direkte, men er omladet undervejs.
Døn franske iSaltsikat eksisterer emdmu med de sæd-
vanlige Ftiheder til særlig Brug-. Derimod er Salt-
vælrksiejerein fri for den almindelige Bjergværksskat,
idet Napoleon I en Gang for alle har afgjort, at Salt-
minerne ikke hører under Bjergrærksreigalet. Salt-
skatten, der i 1845 indbragte 70 Mill. Frcs., gav ef-
ter Nedsættelsen i 1849 kun 25 Mill., men er nu ved
Forbruget® Vækst naaet 35 Mill.
34. Endelig’ har vi Rusland, i hvis mælgtige Pro-
duktion mellem 20—30,000 Personer er belskæiftiget
erhvervsmæssigt og stadigt. Saltet tilhører Grund-
ejer ne; — da Kronen er Rigets største Godsejer, og
særlig ifüjer stor© Döle af russisk Asien, bliver den
dem største Salinebesidder. Salinen forpagtes bort
til snart en mindre Mellemmand, snart et stort Sel-
skab med en variabel Pudaifigift eller mod en A'fløs-
nigssum etni Gang aarlig, og til Tider en Sum en Gang
for alle for en Aarrælkkes Ret. Før Peter dem store
var Handel fri, men Staten krævede em Afgift af
liver Pund solgt Salt; fra 1705—1S12 var der Sats-
saltmonopol. 1818 traadte en ny Saltordning i Kraift:
'Alle maa sæilge, men til de af Staten ved aarlig
Tariflav sattel Priser, — bestemt efter de opgivne
Produiktionsomkostninger og et fair Tillæg. Saliner-
n« skulde, om forlanges, sælge til Kromen, i al Fald