Vigtige Varer
Deres Fremstilling, Forhandling og Beskatning

1. Kartoflens Produktion. 1. Kartoflen (len Florfalskniaig af Ordet „Trøffel“ ) eller Poteten. (aif et peruviansk Ord: paipas) er dm opsvulmede Knold aif dø iioobdcrjordiske TJ'dlø'bs'r©, dei dannes i Kiartolicilpl'iwitens inidørste liLidlijøiJio. I Knolden samler Planten sit Ernæringsstof: den inde- holder 19 pOt. StiWse, 3 pCt. Sukker, 1 pCt. Salt og oa. 75 pCt. Vand ettc. De tidlige Kartofler gene- rø let af Nattefrost, men er til Gengæld mere mod- stamdsdygiigie overfor KartoffeLsygen end de senere nedlagte Sorter. Kartoflen trives bedst paa lette, sand- muil'deide Jorder, kræver en Dei Kali, men ellers kun en begræn&et Mængde Naturgødning. I April ned- læggets 1 å 2 Torns Kartofler pr. ha, der giver en Høst af "fra 12 til 15 Tons. I Danmark dyrkedes i 1860 30,000 ha, nu det dob- belte Aileal, men alt i 80erne havde vi (næsten maaet diet AWal, vi nu anvender; paa de 60,000 ha avles 700 å 1100,000 Tons, hvoraf overskudsudføres fra 12 til 40,000 Toms (Værdi f å 21 Mill. Kr.); til Gengæld indførtes Kiaæitoffeimel og StiveiLse til et lignende Be- løbs Værdi. En Kiartoffelmelsfabrlk er nedlagt, fordi Svinene kumidiei betbailie mere for R^astoffet end Fabri- ken. Den stv'eausktø Kjartoffelhøst er op mod det dob- belte alf dem daiiuske (i 1870 var den 1 Mill., i 1913 2 Mill. Toms), men dér anvendes mi ganske vist over 150,000 ha. 2. I dø flrøte Lande spiller Kartofler em stor Bolle; niødieinifor gtemgiver vi vor Tids Produktions- cifre (1910—14):