Vigtige Varer
Deres Fremstilling, Forhandling og Beskatning

510 Næringsbevis for Slagtere (Licens) og endelig g) Øxnepmg'ø for hvert Kreatur en Mand ejer, betalt a,arlig eller en Gang for alle; Skattekvitteringen er da imdbrændt i Dyret. I gamle Dage spillede disse Øxnopdigø en stor Rolle1 som iein Skat pu<i LcHidbo- eraes mobile, Formue, for hvilken dog Adelen, ofte med Held krævede Frihed. Slaiginingsskat kan erlægges før Slagtningen efter Værdi, Vægt eller Styktal (i sidste Fald undertiden delt efter Art og Aldersklasser). Naar Skatten op- kræves -elfter Slagtningen, kan den opkræves efter slagtet Vægt og maa. da over en Bank for at give sam- me Provenu vætre dobbelt saa høj som Skatten efter levende Væ.gt; eller den kan opkræves med forskellig Sats for de forskellige Dele af Dyret. Skattebeløbet maa da beregnes elfter autoriseret Vejers Vægtseddel. Nogle Steder skal Indvolde, Fødder og Hud vejes med, andre Steder ikke*. S'l agtesk atten kræver et van- skeilii<H System a>f Kontrol, Slaigteh.ustva.ng og An- meldelsespligt, som for Landbrugets Hjemmeslagt ning er til stor Gene. I mange tyske Stater er der en saadan Slagteaigiit (i Dresden er Satsen 21 Mark for Okser, 12 for Køer, 6 for Ungkvæg og 2 for Svin). Ved Hjemmeslagt- nino* hefter den omrejsende Landslagter for Skattens rigtige Erlæggelse. I Holland er der en Siagteskat af” 10 pCt. af Værdien; ogsaa Middelhavslandene har forskellige Former for Slaigteskatter. 20. Interessant er det nu ophævede preussiske Sy- stem: Dør 1810 betalte de preussiske Slæder dem saa- kaldte Generalaccise, en Skat paa Fbrbmg aide vig- tigste Levnedsmidler — til Afvejning af (len Grund- skat, som Bønderne betalte Tinder Navn af Kontribu- tion. Etn. Lov.aÆ 1810 indførte Accisen ogsaa paa Lan- det' Kvædet bielv nu beskattet hos Bønder efter Styk- tal.’10 Aar efter overgik man til et nyt System; me- dens man paa Landet gennemførte Klasseskatten, be- holdt man i de 132 større Byer Formalings-og Sla^ skattefri; dien første opkræcvedes af Korn, der indførtes