Vigtige Varer
Deres Fremstilling, Forhandling og Beskatning
Forfatter: L.V. Birck
År: 1915
Forlag: Børsen´s Forlag
Sted: København
Sider: 523
UDK: 338(489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
519
1. Fælles for de her omhandlede „V i g t i g e
V ,a r e r“ er, at Staten har grebet ind i deres Pro-
duktion. og Afsætningsforhold, oftest for at beskat-
te, men ikke sjældent for at regulere', hæmme eller
fremme Forbrug, ^Fremstilling eller Salg. Læseren
vil savme den store Varegruppe, der omfatter 01,
Brændevin og Vin; diet er mit Haalb, ait en anden
Forfatter vil umdietnsøgie disse Varer; i saa Fald vil
Ringern være sluttet og de fleste Varer, der er Gen-
stand for Statsregulering’ eller Beskatning, være be-
handlede og dermed alle Former for en saadan Be-
skatning.
Selvfølgelig er mindre vigtige Skatter uomtalte,
f. E’ks. en Række interne ældre Skatter paa Varer,
der produceres indenfor Toldgræinseii, idet Enevæl-
dens Prohibitivsystem gjorde, at forbruget af
Varer som Klæde, Linned, Papir, Talg, Pudder,
Læder ikke kunde beskattes gennem Indførselstold,
men kun gennem irrationel!'© indenlandske Skatter;
den Art Afgifter forsvandt aldrig helt, men blev ef-
tieirliaanden ligegyldige. Kun, da Frankrig efter
1871 skulde forrente Milliarderstatningien, greb det
igen i Emietvældems uhyrlig© SkiaHerpose.
Baade Firaukrig og England havde i det 18dei Se-
kel indenlandske! Afgifter paa f. Efcs. Sæbe, Papir,
pieriodiske Skrifter, Annoncer. England opgav dis-
se 8katter samtidig nu&d, at det midt i det 19dei Se-
kel reorgan i senede sit Toldsystem (Paipirafgdlften
bortfaldt sidst, i 1861). I Fra/nkrig- faldt disse
Skatter allerede bort ved Rewlutioaierri (for senere et
Par Gange atter at nydø ten kortvarende Tilværel-
se) ; det blev den tredie fransk® Republik, der mel-
lem 1874—84 for en Tid pustede Liv i disse foræl-
dede og upraktiske Skatter. Avisskatten var lige-
som i Østrig o.sf Prøjsen før 1848 <en Stempelafgift.
Med Hensyn til Annoncrøkatten (i Procent af An-
nonceprisen) vil man erindre den tyske B-egerings