Vigtige Varer
Deres Fremstilling, Forhandling og Beskatning

522 Landgrænsem. (Landtold) leller han kræiver Afgift af sin Havns Benyttelse (Havnepenge, Skibsafgift, Sø- told), eller han standser Skibet paa Strøm og Flod (Strøm- og Flodtold), eller han liætvder alle Minera- lier som sine og derfor krærver Afgift for at bryde dem, eller han hæivder at f. Eks. Kreatureiksportein er et kgl. Regale, og derudfra afleder Eiksporttol- dem, «Herr han metneir at M ark edsir etten er hans og derfor kræ>ver Hau del slicens er. I Middelalderens Slutning er man klar over Vareafgifternes Natur som Skatter, der skal bevilges; og den merkantilisti- ske Enevælde erkender, at Skatten overvæltes paa Forbiniigier. Regal begreb et er dog ikke glemt, men har skiftet Indhold: Kronens Ret er nu identisk mied Statens, og de fyrstelige Monopoler blev nu fra mere privatretlige Beføjelser til Led i ein Beskat- ning, som vendte sig mod Forbruger. I det 18de Sekel var Monopolerne tnaaet til at blive til brutale Skattelformer ved Siden af Told og Accise. Det 19de Sekel har helt fejet Regnlbegrebet til Side; det er kun Beskatning af Forbruger man til- sigter, ikke Udøvelse af nogiet Regale. Monopolet opgives, og den indenlandske Afgift indvindes som Sk a t. Bourgeoisiets Interesse er Købmandens, den industridrivendes og Mellemhandlers: man ønsker slet ikke, at Statten skal standse, før dem har ramt Florbruger. I Tilslutning til Evneteorien gik den radikale Fløj af Liber al ismeai i det 19de Sekeils sidst© Halv- del imod de indirekte Skatter, idet man gik ud fra fuldstændig Overvæltning paa Forbruger. Erfa- ringen, at Indkomstskattens' Pitovemi ikke stiger pro- portionelt med dens Procent, medførte imidlertid, at mange nu foretrækker at sikre Staten den „sam- fundsskabte og derfor ufortjente“ Indtægt, maar denniø samfundsmæssigt opstaiar, altsaa før dem er erklæret som privat Indtægt. Herved er MonopolbeskataiingeiL ble/ven aktuel: m. H. t. fast Ejendom har vi Kravet om Grundværdiskat, mød