Vigtige Varer
Deres Fremstilling, Forhandling og Beskatning

71 som det begyndte (5i Kr.). Samme Bevægelse har Foderstoffer. Efteraaret 1890 var ualmindelig mildt, men Land- manden var paa Grund af den sene Høst tilbage med Markarbejderne. Da der saa ved November Maaneds Begyndelse indtraadte Frost over hele Nord- og Mel- lemeuropa, var f. Eks. Hveden ved Foraarets Komme mange Steder saa medtaget, at man maatte skride til Ompløjning; alene i Frankrig gik paa dønne Maade 200 Mill, kg tabt i Form af Udsæd. Prisen steg til ien fabelagtig Højde, og de fleste Landmænd maatte nøjes med at saa Havre og Byg. Hvedearealet gik ned fra 7 til 5i Mill. ha. I Tyskland stod Hveden sig forholdsvis godt, Rugen led mere. Fra Rusland lød der stærke Klager, men det begyndte dog først i April at gaa op for Europa, hvor alvorlig Situationen var. Efter Kulden kom Tørken; da blev ogsaa Vaarsæden — og to Trediedele af Ruslands Hivedeavl er Vaarlivede — haardt medtaget. Først i Juni kom Regnen, og da var det for sent; tilmed blev den meget langvarig. Ogsaa i det øvrige Europa var Vejret højst ugnn- stigt. Sommeren var abnormt kold, saa at Modnin- gen forsinkedes meget, og da saa Indhøstningen ende- lig skulde begynde, indtraadte der en vedholdende og voldsom Regnperiode. I Danmark tegnede alt indtil Juni Maaned til en Rekordhøst, men fra Slutningen af Juni regnede det ustandseligt i 10—11 Uger. Sidst i August var næsten intet af Høsten bragt i Hus, og Rugen havde spiret med tommelange Rod- og Topspirer. Forholdsvis mindst led Italien og England. Og- saa Danmark slap ret heldigt med en Middelhøst for Htvede og Rug1 og lidt under Middel for Byg og Havre. Et bedre eller blot lige saa godt Resultat kunde intet andet Land i Europa opvise. Dem russiske Misvækst ramte navnlig Volga- distriktet, hvor Nøden var usigelig stor. For at raade Bod paa Ulykken dekreterede Regeringen den 11.