Udvalgets Rejseberetning i Anledning af Udstillingen af Arbejderbeskyttelsesmidler m.m. i København 1907

- 25 - 3) hedstavler inddelte i 100 Kvadrater, visende Procenttallet af ren Alkohol i forskellige Drikke- varer. — En anden Tabel viste, hvormeget man betaler for det virkelige Næringsindhold i Lagerøl. I en Del Glas var endvidere vist de smaa Mængder af Værdistoffer, der findes i forskellige Drikkevarer; i andre Glas var der vist, hvilke minimale Mængder Næringsstof, man i Virkeligheden gennem 01 og Brændevin faar for et vist Beløb, f. Ex. for hver Mk. Statistisk Materialie. Herunder meget forskelligartede____________________________________ Tabeller og grafiske Tavler. Vi nævner nogle enkelte: Af 100 Mark medgik 4) Aarsbudgettets Anvendelse hos 3 forskellige Fa- miliegrupper blandt Arbejderne, nemlig: a) hos Familier, der ikke nyder Spiritus. b) hos Familier, der gør maadeholden Brug af Spiritus, c) hos Familier med drikfældige Individer. Endvidere var der Tavler angaaende Dødeligheden blandt Folk i forskellige Stillinger (Præster lavest — Op- vartere i Byer højst); om Good-Templar-Ordenens Ud- bredelse i Tyskland samt Spiritusforbruget i forskellige Lande og til forskellige Tider. Det lyske Folk forbruger aarlig gennemsnitlig af 01, Vin og Brændevin for ialt 2775 Mill. Mark. Litteratur, omfattende en Del populære Bøger, Flyveskrifter o. 1. til Afholdssagens Fremme. a. b. c. Til Næring 58 50 40 • Klæder 14 14 10 - Bolig - Lys og Varme 18 5 18 5 10 5 - Undervisning ■ Personligt Forbrug. 3 2 3 2 0 5 - Alkohol 0 8 30 100 100 100 Af Æg bruges for - Ost 200 Mill. Mk. 240 - - Kaffe 400 - Sukker - 420 - Mælk 480 - Vin 500 - Brændev. 700 - 01 1575 2775 Fig. 51. Interiør fra Hovedhallen i den permanente Udstilling for Arbejderbeskyttelse i Charlottenburg-Berlin. Under Besøget her havde vi en Forhandling med Musæets tekniske Leder, Professor H. Albrecht, og forelagde ham da Spørgsmaalet, om vi maalte regne med hans velvillige Med- virkning ved den af vor Forening planlagte Udstilling. Hans Svar kan vi bedst udtale i føl- gende Punkter: 1) Det vil muligvis ikke blive saa let at faa Fabrikanterne til at udstille. For det første er der blandt disse en stærk Misstemning imod Arbejderne, idet man finder alle Bestræbelser, der aabenbarer god Vilje til at skabe gode Forhold, ganske haabløse. Trods alt, hvad der foretages til Fremme af Arbejdernes Velfærd, vokser Strejkerne baade i Omfang og Styrke. For det andet er man „udstillingstræt“. Man har i den senere Tid holdt saa mange Udstillinger, i Liége, St. Louis, Milano, at det kun gav Anledning til store Udgifter, som man aldrig saa nogen Gengæld for. Særlig var der dog Misstemning overfor Amerikanerne, der paa Udstillingerne ligefrem stjal de tyske Opfindelser.