Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

 ARBEJDE OG DISCIPLIN. 3 til sen Aften. Og »den gamle Smeda, der er født 1802 i Odense, beretter det Samme, idet han karakteristisk tilføjer, at hans Mester, der var én strengt retfærdig og dygtig Mand, var ubøjelig i at kræve den ham tilkommende Hørighed og Lydighed. Og Skomageren, den senere Rigsdagsmand og Politiker J. A. Hansen (f. 1806), fortæller atter det Samme. Han lærte hos sin Fader, en velstaaende Skomagermester i Rudkjøbing, og her arbejdedes der om Sommeren fra Kl. 4—5 Morgen til, saa længe man kunde se, og i Vinterhalvaaret fra Kl. 5—6 Morgen til Kl. 11 Aften. Fire Arbejdere sade i Vinterens mörke Morgen- og Aften- timer i anstrengt Stirren om et svagt lysende, hjemmestøbt Spedelys, der atter og atter maatte pudses. Og saa uafbrudt gik Arbejdet, at det ikke stansede ved alle Maa-ltider. Frokost og Aftensmad fortæredes under fuld Beskjæftigelse. Kun Middagen (Kl. 12) dannede en Undtagelse og det endda med en halv Times efterfølgende Pause. Men for Lærlingene var end ikke Middagen nogen ublandet Hvile. Svendene sade tilbords med Mester og Husmoder, men Drengene maatte spise staaende. Saa stor var Afstanden mellem Lærlingen og Fagets Udøvere, saa stor var den da herskende Disciplin i Haandværket. I streng Underordnelse aandede man i og for Arbejdet. Det er da ikke tomme Ord, naar det i de kjøbenhavnske Possementmageres Skraa fra 1634 hedder: »Kunsten og Haand- værket skal enhver Lavsbroder have udi Agt og Ære item dermed redeligt og oprigtigt handle, som han vil ansvare og være bekjendt.« Og paa lignende Maade forholder det sig, naar det i en Række Skraaer fra væsentlig den samme Tid