Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

PRISOPGAVE-BESVARELSER. 49 tiske maa læres paa Værkstederne. Ogsaa her kan et Selskab imidlertid have en Opgave, den nemlig at udpege duelige og hæderlige Mestere, hos hvem Lærlinge kunne anbringes, og selvfølgelig maa det saa ogsaa paa enhver Maade søge at støtte den Oplærelse, der gives de gjennem Selskabet anbragte Lær- linge. Det maa kunne naas, »at ikke Kunstflid og Færdighed erhverves paa Moralitetens Bekostning«. Ud fra disse Synspunkter undersøger Bäreris nu de 9 indkomne Besvarelser, der indeholde en Række forskjellige Anskuelser. Opgaven bör løses af Staten, mener en af For- fatterne, medens de andre gaa ud fra private Selskaber, og paa lignende Maade gjör der sig afvigende Meninger gjæl- dende med Hensyn til den Rolle, som tiltænkes Lavene. De fleste ere imod dem. Forslagene gaa væsentlig ud paa Værk- stedsoplærelse i Forbindelse med Besøg i Söndags- og Aften- skoler og paa en videre Udvikling af Tidens Realskoler, kun eet Forslag tilsigter Oprettelsen af et Institut, hvori Lærlingene skulle baade bo, bespises og oplæres saavel teoretisk som praktisk. Her skal imidlertid kun to af Besvarelserne nær- mere omtales, den, der blev prisbelønnet, og den, der efter Bårens’ Mening var den bedste. Den første skyldtes Grev Reventlows ovenfor nævnte tyske Raadgiver, Professor P. Villaume, den sidste Dr. phil. G. Begtrup. Og at Villaume vandt Prisen, kan synes aldeles naturligt, ti han havde i sin Ungdom selv været i Haandværkerlære. Som Dreng havde han en Tid maattet bidrage til sit Underhold ved Uldspin- ding, og derefter var han kommen først i Parykmager- og saa i Guldsmedlære. Dr. Begtrup er den senere (eneste) Pro- fessor i Landøkonomi ved Kjøbenhavns Universitet. 4