Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907

TO PRIVATBANKENS STIFTELSE den saakaldte Øresundslinie (fra Helsingør over Kjøbenhavn til Flensborg) kostede et indenlandsk Telegram i Rdl. for 25 Ord, og saa var det endda en Naadessag at faa det med; thi Statstele- grafen var egentlig kun til for at tjene til Befordring af officielle Meddelelser »i Sund- og Bæltfartens Interesse« og ikke til »pri- vat Korrespondance« — først i Sommeren 1857 blev det tilladt, at den herefter kunde benyttes af Alle og Enhver. Endnu langt senere var Betalingen for et tyve Ords Telegram til England 7 Rdl. 5 M. 6 Sk. Den indenlandske Skibsfart paa Kjøbenhavn var i Henseende til Drægtighed og Bestuvning ikke stort større i 1856 end i 1826, altsaa en Menneskealder forinden, og selve Stadens Handelsflaade var endog langt mindre end ved Aarhun- dredets Begyndelse. Men som Byen den Gang var, saa var den alligevel sin jævne Borger kær: saa tæt man boede sammen bag de skærmende Volde, følte man just Hjærterummet større, og langs Stadsgraven gik indenfor og udenfor »Kirsebærgange« og »Kærlighedsstier«. Og faldt Vejen over »Marmorpladsen« eller ad Langebro ud paa Christianshavn, saa stemte Ruinerne af fordums Kongevælde og Handelsstorhed kun Datidens skikkelige Borgersind til mildt Ve- mod, — var Templets Buer og Søjler brudte, skønnere Kirke- hvælving end den blaa Himmel kunde man jo dog ikke finde for det hvide Marmor, og var end Christianshavns vældige Pak- huse nu saa sørgelig tomme, at »Echo var deres eneste Beboer«, saa fandt man ti] Gengæld herude i de tavse Gader velsignet Stil- hed og vederkvægende Hvile for Øret. Saaledes var Byen, paa een Gang Kongens Kjøbenhavn, en virkelig Hoved- og Residensstad, som baade rummede Slotte og Theatre, og et venligt, beskedent Tilflugtssted for det bestandig Borgerlige, en naturlig Scene for Livets smaa Vaudeviller. Med sin Hovedvagt midt paa Kongens Nytorv, sine Jens’er og Ammer i Rosenborg Have, sine Brandmajorer og Kagekoner, sin Grøn- ning og Langelinie, Træerne rundt paa Fortougene, Løvkronerne, z-~;- — 7