Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Selvvirkende Barometeroptegner. 99 vi se, hvorledes det giver sig tilkjende, naar den møder Kviksølvet. Den punkterede Linie, som danner en Ramme om Figuren, forestiller to Kobbertraade, som udgaa hver fra sin af Batteriet TV’s Poler. Den ene, som fører op ad fra Batteriet, ender i Kviksølvet i Barometret, som den tilfører negativ Elektricitet; den anden giver Følestiften positiv Elektricitet. Saa snart den sidste møder Kviksølvet, vil der komme en elektrisk Strøm i Gang. Denne gjør Elektromagneten M magnetisk og ligesom i Morses Telegrafapparat vil nu Mærkestiften P trykkes ind mod Valsen og sætte et Mærke i et Blad, man har viklet om den. Da Valse og Følestift følges ad i deres Bevægelser, vil Mærket blive sat paa et nyt Sted, hver Gang Kviksølvet efter de ti Minuters Forløb har indtaget en ny Stilling i Røret. For at kunne vide, til hvilke Tider de forskjellige Mærker ere satte, flytter Urværket Elektromagneten og Mærkestiften et lille Stykke ned, liver Gang det drejer Valsen. Naar Valsen er gaaet sin halve Vej rundt, tager det halve Tandhjul B2 fat; det hæver Følestiften op til sin øverste Stilling, saa at den er færdig til igjen om ti Minutter at føle sig frem til Kviksølvet. Sendes Strømmen igjennem en Telegraftraad et andet Sted hen, kan den der ligeledes bruges til at sætte Mærker paa en Valse, som drejes samtidig med den paa Afgangsstationen, og saaledes melde Resultatet. Ved Hjælp af van Rysselberghs Apparater kunde man i Paris følge Vejrforholdene i Bryssel, idet Apparaterne vare opstillede det sidst nævnte Sted og sendte deres Meldinger gjennem en Telegrafledning til Paris.