Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Forfatter: K. Prytz

År: 1884

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000051

Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 508 Forrige Næste
100 Elektriske Ure. 2. Tidsmaaling ved Elektricitet. Elektriske Ure. — Smaatidsmaaling. Wheatstones, le Boulengés og Siemens- Smaatidsmaalere. Maaling af Projektilers Hastighed. Sandseindtryks For- plantningshastighed. Explosioners Hastighed. Bestemmelse af to Steders Lcengde- forskjel. Elektricitetens Hastighed i Ledninger. Som det kunde ventes, har Elektricitetens hurtige, næsten øje- blikkelige Virkninger faaet Betydning for Tidsmaalingen. I den bor- gerlige og astronomiske Tidsangivelse benytter man sig af den elek- triske Strøm til at melde Klokkeslettet fra et Normalur til andre- Steder. Saaledes meldes det til Nikolaj Taarn i Kjøbenhavn fra Observatoriet, naar Kl. er 1 Eftm., og det gives tilkjende paa Taarnet, ved at en Kugle dersteds falder. Dette er det simplest©- elektriske Ur, som kun en Gang om Dagen giver Klokkeslettet. Man har brugt Elektriciteten paa to Maader for at løse en Opgave, der har en ikke ringe Betydning i store Byer, nemlig at faa en hel Række af Ure til at følge et Normalur. I ethvert almin- deligt Ur vil man finde dels en Fjeder eller et Lod, som driver Værket, dels et Pendul eller en Uro, som afpasser, regulerer Værkets rigtige Gang. Den ene Slags elektrisk Ur mangler helt Reguleringen og drives alene af den elektriske Strøm. Det indeholder en Elektro- magnet, som ved den Tiltrækning, det udøver paa sit Anker, naar Strøm- men kommer, griber ind i et afUrets Hjul og drejer dette et lille Stykke frem f. Ex. saa meget, at Viseren gaar 1 Minut frem. Ophører Strømmen igjen, trækker en Fjeder Ankeret tilbage, hvorved Viseren drejer sig atter 1 Minut frem. Strømmen skal altsaa komme og atter forsvinde hvert andet Minut. Den rigtige Afsendelse af Strømmen kan Normal- uret let bringes til at besørge, og Strømmen kan fordeles til saa mange Ure, det skal være (Fig. 61). Skjønt denne Fremgangsmaade ser meget simpel ud, har den dog hidtil ikke vist sig heldig i Praxis. Blandt andet er der den Ulempe, at Urene ere fuldstændig afhængige af Normaluret og den elektriske Mekanisme. Et Uheld kan bevirke,, at alle Ure standse, eller at de alle komme til at vise fejl Tid.