Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Elektriske Ure. 101 Man foretrækker derfor nu i Reglen til elektrisk Ur at benytte et almindeligt Ur, der har sin egen Drivkraft og sin egen Regulator, ■og man nøjes da med at lade Elektriciteten udgaa fra Normaluret f. Ex. hver Time til de forskjellige elektriske Ure for at bøde paa disses mangelfulde Regulering ved at lade en Elektromagnet hver Gang bringe Viserne i deres rette Stilling. Udebliver Strømmen en Gang, da kan der ikke indløbe store -Fejl, og saadanne blive rettede, næste Gang Strømmen kommer. Da Strømmen udgaar saa sjælden, kommer den elektriske Mekanisme ikke saa let i Uorden, og kræver derfor ikke saa meget Eftersyn som ved den først nævnte Fremgangs- maade. Man sér af og til »elektriske« Ure, der ere indrettede efter samme Princip som almindelige Ure; kun er Loddets Bevægkraft erstattet Fig. 61. Et Normalur 77 styrer de elektriske Ure o, o' ... ved Strømmen fra Batteriet P gjenneni Hovedledningerne CD og A B og Sideledningerne a, b, c, d. af den fra en Elektromagnet, som modtager Strøm fra et galvanisk Element. Hver Gang Pendulet svinger ud til Siden,, slutter det Strømmen i rette Tid til at faa et lille Ryk fra Elektromagneten og afbryder Strømmen under Tilbagesvinget, da Elektromagnetens Til- trækning vilde hæmme Bevægelsen. Af den Grund vedligeholdes dets Bevægelse. Man slipper her for at trække Uret op men har til Gjengjæld det galvaniske Element at passe. Fordelen ved Elektrici- tetens Anvendelse er derfor i Almindelighed næppe stor, saa meget mere som man ikke véd, livornaar Elementet nægter at gjøre Tjeneste, hvorimod et Lods Løbetid altid er den samme.