Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
102
Smaatidsmaaling.
Elektriciteten har faaet en meget større Betydning i Tids-
maalingen der, hvor det gjælder om at maale særdeles smaa Tidsrum.
Saadanne faar man at maale, naar man vil undersøge de hurtige
Bevægelser af udskudte Projektiler og af Lyden, Lyset eller Elektrici-
teten. Smaatidsmaalingen har endvidere faaet en interessant Anven-
delse til at bestemme den Hastighed, hvormed et Menneske kan fatte
og udføre en Beslutning, som foranlediges ved et Sandseindtryk
(se S. 106). Wheatstones Smaatidsmaaler (Kronograf) er fremstillet
i Fig. 62. Den bestaar af et meget hurtigt løbende Urværk, som
kan standses, ved at en Elektromagnet ved sin Tiltrækning griber
ind i Værket; dette vil altsaa staa stille, naar den elektriske Strøm
flyder om Elektromagneten, og sætte sig i Gang, saa snart Strømmen
Fig. 62. Wheatstones Smaatidsmaaler.
ophører. I Figuren ses det anvendt til at maale den Tid, et Projektil
bruger om at gaa fra Mundingen af Kanonen C til Skiven M.
Før end Kanonen fyres af, gaar Strømmen fra Batteriet P gjennem en
Traad / umiddelbart foran Kanonens Munding. Uret staar altsaa
stille. Men saa snart Projektilet efter Affyringen naar Traaden, rives
denne over, Strømmen afbrydes, og Uret sætter sig i G-ang, saa længe
til Skiven rammes. Denne bestaar af to Klapper; til hver af dem
er der ført Traade henholdsvis fra Elektromagneten i Uret og fra
Batteriet. Projektilets Slag føre disse Traade sammen, slutter derved
Strømmen og standser Uret. Dette har altsaa kun gaaet i den korte
Tid, Projektilet har brugt om at naa frem til Skiven, og angiver
derfor denne Tids Længde.