Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Forfatter: K. Prytz

År: 1884

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000051

Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 508 Forrige Næste
102 Smaatidsmaaling. Elektriciteten har faaet en meget større Betydning i Tids- maalingen der, hvor det gjælder om at maale særdeles smaa Tidsrum. Saadanne faar man at maale, naar man vil undersøge de hurtige Bevægelser af udskudte Projektiler og af Lyden, Lyset eller Elektrici- teten. Smaatidsmaalingen har endvidere faaet en interessant Anven- delse til at bestemme den Hastighed, hvormed et Menneske kan fatte og udføre en Beslutning, som foranlediges ved et Sandseindtryk (se S. 106). Wheatstones Smaatidsmaaler (Kronograf) er fremstillet i Fig. 62. Den bestaar af et meget hurtigt løbende Urværk, som kan standses, ved at en Elektromagnet ved sin Tiltrækning griber ind i Værket; dette vil altsaa staa stille, naar den elektriske Strøm flyder om Elektromagneten, og sætte sig i Gang, saa snart Strømmen Fig. 62. Wheatstones Smaatidsmaaler. ophører. I Figuren ses det anvendt til at maale den Tid, et Projektil bruger om at gaa fra Mundingen af Kanonen C til Skiven M. Før end Kanonen fyres af, gaar Strømmen fra Batteriet P gjennem en Traad / umiddelbart foran Kanonens Munding. Uret staar altsaa stille. Men saa snart Projektilet efter Affyringen naar Traaden, rives denne over, Strømmen afbrydes, og Uret sætter sig i G-ang, saa længe til Skiven rammes. Denne bestaar af to Klapper; til hver af dem er der ført Traade henholdsvis fra Elektromagneten i Uret og fra Batteriet. Projektilets Slag føre disse Traade sammen, slutter derved Strømmen og standser Uret. Dette har altsaa kun gaaet i den korte Tid, Projektilet har brugt om at naa frem til Skiven, og angiver derfor denne Tids Længde.