Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Smaatidsmaaling.
103
La Cours Tonehjul (S. 85) er bleven anvendt i Smaatids-
maalingen i Steden for Urværket til at frembringe den omdrejende
Bevægelse. Dets Anvendelse medfører den Fordel, at man let kan
maale Hjulets Hastighed, da den afhænger af det Antal Svingninger,
der udføres i Sekundet af den Stemmegaffel, som frembringer Tone-
strømmen.
I Steden for et Urværk har le Boulengé brugt en tung Jærn-
stang, som falder frit ned under Paavirkning af sin Vægt. Da man
nøjagtig kjender den Lov, hvorefter en saadan falder, véd. man, hvor
lang Tid den er om at naa ethvert som helst Punkt af sin Faldhøjde.
Le Boulengés Smaatidsmaaler bruges i Danmark ved Artilleriets Skyde-
forsøg, saaledes har den været anvendt ved en Maaling af Remington-
geværets Begyndelseshastighed i 1876. Stangen bringes til at falde,
ved at Projektilet river en Traad over, hvorigjennem der gaar en
elektrisk Strøm. Ved at Skiven rammes, afbrydes en anden elektrisk
Strøm, hvilket bevirker, at en Kniv slaar ind imod den faldende Stang
og sætter et Mærke i den. Af dette Mærkes Plads kan man se,
hvor langt Stangen er falden, og følgelig beregne, hvor lang Tiden
for Kuglens Gang fra Traad til Skive har været.
Saadanne Tidsmaalere, som ere grundede paa Elektromagnetismen,
ere dog ikke sikre, naar det gjælder en stor Nøjagtighed. Magne-
tismen i Jærnet vækkes vel hurtigt af Strømmen men dog ikke
hurtigt nok over for de korte Tider, her er Tale om. Man har da
maattet søge en anden, hurtigere mekanisk Virkning af Elektriciteten
for paa en synlig Maade at kunne betegne, hvornaar Tidsrummet,
som skal maales, er begyndt, og hvornaar det atter er hørt op. En
saadan har man funden i den Evne, den elektriske Gnist har til at
gjennenibryde et Lag af mindre godt ledende Stof, for at naa frem,
til en god Leder. Fig. 63 viser en Tidsmaaler af denne Art i Brug
til at maale Tiden for et Projektils Bevægelse mellem de to Skiver,
som ses opstillede, den ene lige foran Kanonen, den anden i større
Afstand. Paa et Bord er Smaatidsmaaleren opstillet; den bestaar af
et cirkelrundt Blad af Papir, der drejes hurtigt rundt af et Urværk.
Foran dette staar der en Induktionsrulle til Dannelse af den elek-
triske Gnist (S. 47) og to galvaniske Batterier. Det vil erindres,