Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Maaling af Projektilers Hastighed. 105 af Kobbertraad, saa at en Gnist kan fremkomme. Hvert af de to Batterier (et for hver Skive) sender sin Strøm gjennem Rullens ind- vendige Traad; men dens Vej dertil er lagt om ad. en Traad, der er udspændt i den tilsvarende Skives Ramme. Naar Projektilet rammer den første Skive, vil den sprænge dens Traad og afbryde det ene Batteris Strøm. Dette har til Følge, at en Gnist springer ud af Induktionsrullen igjennem det løbende Papir, i hvilket der bores et fint Hul. Medens Projektilet gaar videre, drejer Papiret sig ogsaa videre, og naar den anden Skive rammes, afbrydes det andet Bat- teris Strøm; en ny Gnist gjennemborer da Papiret paa et Sted, hvis Afstand fra det første Hul angiver Tidens Længde, naar man véd, hvor hurtig Papirsbladet har drejet sig rundt. Dette gaar maaske mange Gange rundt i Sekundet; men det kan let indrettes saaledes, at Urværket slaar paa en lille Klokke, hver Gang Papiret drejer sig f. Ex. 100 Grange rundt. Ved at tælle Klokkeslagene, f. Ex. i 5 Minuter, kan man regne sig til Papirets Omdrejningshastighed. Siemens i Berlin bruger i Steden for et Papirsblad en tyk Skive af Staal, hvis Rand er bedækket med et Lag af Kønrøg. Gjennem- bryder Gnisten dette for at søge ned til Staalet, da efterlader den et blankt Mærke ved at blotte Staalet for Kønrøg. Skiven gjøres tung for at Hastigheden kan holde sig jævn. I Artillerividenskaben spiller Maalingen af det udskudte Projektils Hastighed en stor Rolle til at bedømme Vaabnets Godhed samt til at bestemme det rette Forhold mellem Projektilets Vægt og Krudtladningens Størrelse. Man har ogsaa funden Midler til at maale Hastigheden af Projektilet inden i Skytset. Lad os antage, at man har funden, at Projektilet er ude af Løbet 750 Sekund, efter at Krudtet er tændt, da er det i denne korte Tid ved Krudtgassens Tryk gaaet over fra at være i Hvile til at bevæge sig med en Hastighed af f. Ex. 1000 Fod i Sekundet. Denne Hastighed kan det med et meget hurtigt exploderende Krudt maaske have naaet allerede, da det var halvvejs i Løbet. Med en anden Slags Krudt kan det derimod hænde, at Hastigheden voxer jævnt gjennem hele Løbet. For at undersøge de forskjellige Sorters Virkning i Skytset kan det altsaa have Interesse at kjende Hastig- heden, ikke blot efter at Projektilet har forladt Løbet, men ogsaa