Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

106 Sandseindtryks Forplantningshastighed. mens det endnu er i dette. Siemens foreslaar at gjøre dette ved at fæste en Stok til Enden af Projektilet og lade Stokken ende udenfor Løbet med et Knivsblad. Idet Projektilet skydes ud, overskærer Knivsbladet Traade, der ere spændte ud i forskjellige Afstande foran Mundingen, og som føre elektriske Strømme. Hver Gang en Traad overskæres, afbrydes vedkommende Strøm, og en Gnist sætter sit Mærke paa den omdrejende Staalskive. Man kan paa mange Maader maale den Tid, der forløber, før et Sandseindtryk forplantes til Bevidstheden, og før den Beslutning, som dette Indtryk foranlediger, faar det Lem, som skal udføre Be- slutningen, til at bevæge sig. Er der Tale om et Lysindtryk, kan man frembringe en elektrisk Gnist, idet man i Forvejen har bestemt, i samme Øjeblik den ses, da at trykke paa en Knap, som for- anlediger en ny elektrisk Gnist. De to Gnister komme kort Tid efter hinanden og denne Tid skal maales. Dette kan ske meget simpelt ved Siemens Smaatidsmaaler, thi de samme elektriske Udladninger, som forvolde de to Gnister, kan man bruge til at sætte Mærker med paa den omdrejende Staalskive. Disse Mærker ville findes i en Af- stand fra hinanden, der svarer til den forløbne Tid. Bevægelsesnerver kaldes de fra Rygmarven udgaaende Nerve- stammer, som forgrene sig til Legemets Muskler og foranledige disses Sammentrækning og derved Lemmernes Bevægelser. Blotter man en saadan Nervestamme og irriterer den, vil den vedkommende Muskel trække sig sammen. Helmholtz har vist, at Sammentrækningen af en Muskel f. Ex. i Haanden følger senere efter Irritationen, naar denne foretages op mod Skuldren, end naar den foretages længere nede paa Armen. Han har herved kunnet beregne, at Virkningen af en Nerveirritation forplanter sig gjennem Nerven med en Hastighed, der mærkeligt nok ikke beløber sig til mere end 30—36 Meter (omtr. 100 Fod) i Sekundet. Lyden gjennemløber Luften med en 10 Gange saa stor Hastighed. Paa Grund af den korte Strækning gjennem Armen, har Tiden, som Helmholtz har haft at maale, dog ikke været mere end omtrent Vioo Sekund. I selve Rygmarven er Bevægelsen endnu langsommere end i Nervestammerne, nemlig kun 11—12 Meter i Sekundet.