Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Explosioners Hastighed, Længdeforskjel.
107
Er Gassen i en Rørledning blandet med almindelig Luft, vil
den kunne brænde meget hurtigt, naar den tændes, fordi den i For-
vejen indeholder den Ilt, som nærer Forbrændingen. Den stærke
Varme, som udvikles, fremkalder en pludselig Udvidelse af den
brændende Luft, det vil sige en Explosion. Den Hastighed, hvormed
Forbrændingen skrider frem i en exploderende Luft, kan man maale
ved at spænde tynde Metalstrimler ud paa tværs i et Rør, som inde-
holder Luften, og gjennem disse lede elektriske Strømme, som af-
brydes og derved sætte Mærker i Smaatidsmaaleren, naar Explosionen
sønderriver Strimlerne. Har man med faste eller flydende Spræng-
stoffer at gjøre, lægger man dem i Render og spænder Traade ud
over disse.
For at faa at vide, hvor mange Længdegrader et Sted paa
Jorden ligger øst eller vest for et andet Sted, maa man skafie sig at
vide, hvad Uret viser de to Steder paa samme Tid. Ere de to Ste-
der forbundne ved en Telegraftraad, da kan Klokkesletsforskj ellen
bestemmes meget nøjagtigt. Er det saaledes bleven aftalt, at man
fra det østlige Sted afsender en elektrisk Strøm, som afbrydes, naar
Uret viser 3, da vil Virkningen heraf mærkes det andet Sted næsten
paa samme Tid, men til et andet Klokkeslet; vi kunne antage
at det sker, naar Klokken der er 1. Er Strømmen sendt gjennem
en Luftledning, og gives dens Afbrydning tilkjende paa Ankomst-
stedet ved en Gnist, da forløber det hele i en forsvindende Brøkdel
af et Sekund. Klokkesletsforskjellen er da 2 Timer; det vil sige, at
det første Sted ligger 30° øst for det andet.
Den Hastighed, hvormed Elektriciteten forplanter sig frem i
en Traad, kjender man ikke; man vil næppe heller faa den maalt
nogensinde; thi skjønt det hele fuldbyrdes meget hurtigt, kommer
Virkningen først efterhaanden. Traaden skal nemlig paa ethvert Sted
først lades med Elektricitet paa sin Overflade før den tillader, at
Strømmen gaar videre. Men der kan vanskelig tænkes noget Middel,
hvorved man skulde kunne paavise det første svage Spor af Elek-
tricitet, som ankommer til den yderste Ende af Traaden. Det man
i Virkeligheden maaler, er Tiden, som forløber fra det Øjeblik, man
paa det ene Sted udsender Elektricitet, til det Øjeblik, da den paa