Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Forfatter: K. Prytz

År: 1884

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000051

Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 508 Forrige Næste
Explosioners Hastighed, Længdeforskjel. 107 Er Gassen i en Rørledning blandet med almindelig Luft, vil den kunne brænde meget hurtigt, naar den tændes, fordi den i For- vejen indeholder den Ilt, som nærer Forbrændingen. Den stærke Varme, som udvikles, fremkalder en pludselig Udvidelse af den brændende Luft, det vil sige en Explosion. Den Hastighed, hvormed Forbrændingen skrider frem i en exploderende Luft, kan man maale ved at spænde tynde Metalstrimler ud paa tværs i et Rør, som inde- holder Luften, og gjennem disse lede elektriske Strømme, som af- brydes og derved sætte Mærker i Smaatidsmaaleren, naar Explosionen sønderriver Strimlerne. Har man med faste eller flydende Spræng- stoffer at gjøre, lægger man dem i Render og spænder Traade ud over disse. For at faa at vide, hvor mange Længdegrader et Sted paa Jorden ligger øst eller vest for et andet Sted, maa man skafie sig at vide, hvad Uret viser de to Steder paa samme Tid. Ere de to Ste- der forbundne ved en Telegraftraad, da kan Klokkesletsforskj ellen bestemmes meget nøjagtigt. Er det saaledes bleven aftalt, at man fra det østlige Sted afsender en elektrisk Strøm, som afbrydes, naar Uret viser 3, da vil Virkningen heraf mærkes det andet Sted næsten paa samme Tid, men til et andet Klokkeslet; vi kunne antage at det sker, naar Klokken der er 1. Er Strømmen sendt gjennem en Luftledning, og gives dens Afbrydning tilkjende paa Ankomst- stedet ved en Gnist, da forløber det hele i en forsvindende Brøkdel af et Sekund. Klokkesletsforskjellen er da 2 Timer; det vil sige, at det første Sted ligger 30° øst for det andet. Den Hastighed, hvormed Elektriciteten forplanter sig frem i en Traad, kjender man ikke; man vil næppe heller faa den maalt nogensinde; thi skjønt det hele fuldbyrdes meget hurtigt, kommer Virkningen først efterhaanden. Traaden skal nemlig paa ethvert Sted først lades med Elektricitet paa sin Overflade før den tillader, at Strømmen gaar videre. Men der kan vanskelig tænkes noget Middel, hvorved man skulde kunne paavise det første svage Spor af Elek- tricitet, som ankommer til den yderste Ende af Traaden. Det man i Virkeligheden maaler, er Tiden, som forløber fra det Øjeblik, man paa det ene Sted udsender Elektricitet, til det Øjeblik, da den paa