Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

4 Lynaflederen. mangfoldige andre paa 7 Fod og derunder.« En saadan Gnist, som ved et Uheld traf den, der foretog disse Forsøg, vilde være den sikre Død. Ikke desto mindre ere de bievne udførte af adskillige, men have ogsaa krævet deres Offer. Den russiske Fysiker Richmann havde i St. Pe- tersborg ført en Kjæde fra en Jærnstang, der ragede nogle Fod op fra Taget, ind i sit Arbejdsværelse for at undersøge Luftens Elektricitet. Da han en Dag, 6te Avgust 1753, i et Uvejr var ved sit Arbejde, saa en anden tilstedeværende en Gnist, ledsaget af et Skrald som et Pistolskud springe over fra Kjæden i Ansigtet paa Richmann, som styrtede død om. Medens de fleste andre Virksomheder i Naturen ere gjorte nyt- tige i større eller mindre Omfang, er noget saadant ikke forsøgt med Lynet. Mennesket har kun stræbt at afvende dets Trusler. I Oldtiden kunde dette ikke lykkes, skjønt man beskjæftigede sig meget dermed, da man ikke kjendte Lynets Natur. Enkelte lærde fra det attende Aarhundrede have forsøgt at bevise, at Salomons Tempel var forsynet med virkelige Lynafledere. Af den jødiske Historieskriver Josefus’s Beskrivelse af Jerusalems Tempel ser man, at dette var prydet med Metalspidser; det er dem, man paa Grund af den ydre Lighed har villet kalde Lynafledere, men der er sikkert ingen Grund til at tillægge disse arkitektoniske Prydelser denne Bestemmelse, saa meget mere som man finder andre Midler til at afvende Lynet angivne hos senere Forfattere. Den latinske Forfatter Columella, der levede i det første Aarhundrede efter Christus, for- tæller, at »Tarchon omgav sit Hus med Vinranker (vitis alba) for at beskytte sig mod den store Jupiters Lyn.« Plinius fortæller, at af det, som Jorden frembringer, rammer Lynet ikke Laurbærtræet, og at det ikke naar længere end fem Fod ned i Jorden. Blandt Sø- dyrene rammer det ikke Sælen, og af Fuglene ikke Ørnen. Frygt- somme Folk, siger han, søge derfor ned i dybe Huler, eller bygge sig Telte af Sælhundeskind til Beskyttelse mod Lynet. Pave Sylvester den anden, der levede i det lOende Aarhundrede, nedsatte lange Stænger i Jorden, forsynede med Spydspidser foroven for at gjøre Lynet uskadeligt. Saadanne Stænger kunde vel øve en Tiltrækning til Lynet men ikke gjøre det uskadeligt. For at opnaa