Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

112 Fonografen. sigter ikke saa meget at flytte Talen fra Sted til andet, som at opbevare den, saa at den kan blive gjentagen til en hvilken som helst Tid, efter at den er fremsagt. Skjønt den saaledes ikke egenlig hører til Telefonerne, er den dog paa sin Plads mellem disse, da den er meget oplysende til Forstaaelse af Indsvingningernes Forhold i den elektriske Telefon. Den bestaar af et Mundstykke E (Fig. 66} og en Valse af Metal T, der kan drejes rundt ved Haandtaget M„ Fig. 66. Fonografen. Ved Skruen V bringes Spidsen s i den. rette Afstand fra, Valsen. Ved N bringes den i rette Stilling til Furen i Valsens Overflade, og med R fastklemmes Stativet S i sin Stilling. Da én Omkreds af Valsen ikke slaar til til mange Ord, gaar Furen rundt efter en Skruelinie (Fig. 65). Furen holdes dog stadig under Spidsen, derved at Valsen skydes til Siden, samtidig med at den gaar rundt, idet den ene Ende af Aksen er skrueskaaren, og dens Skrue- linie har samme Højde som Valsens. Man taler ned mod den tynde, elastiske Plade L, som derved kommer i Indsvingninger. Disse meddeles til den lille Kautschukpude c, som bringer dem videre til en fin Spids s, der bæres af Fjeden r. Spidsen, som Lydsvingningerne bringe til at hoppe op og ned, vil sætte Mærker i Valsens Overflade, hvis denne er blød nok til at paavirkes deraf. En saadan blød Overflade faas ved at skære en Fure, Valsen