Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Fonografen. 113 rundt, ud for Spidsen og dække denne Fure med et Blad af tyndt hamret Tin (Stanniol). Drejer man Valsen en Gang rundt, vil Spidsen trykke en Fordybning i Tinbladet, og gjentager man Omdrejningen, samtidig med at man taler mod Jærnpladen, vil Bunden af denne Fordybning blive mærket af Pladens Svingninger med en Række Prikker, der minde om Mærkerne i et Stykke Lærred efter en Maskin- syning. Drejer man nu tredie Gang rundt, vil man høre det, der før blev talt ind i Mundstykket, gjentaget ud deraf, ikke smukt, men dog saaledes, at i Reglen alle Ord tydelig kunne kjendes. Drejes Valsen den omvendte Vej, hører man Ordene i omvendt Orden og hvert Ord udtalt bagfra. Grunden til, at Fonografen kan gjentage Ordene, er let forstaaet; thi de Mærker, som Spidsen før satte i Tin- bladet, tvinge den nu til at gaa op og ned i samme Takt som før, og Pladen, som den støtter mod, følger efter og sætter derved Luften i de samme Lydsvingninger, som før forplantede sig fra den talendes Mund ind til Tinbladet. Men at det ikke kan blive nogen fuldkommen Gjengivelse forstaas ogsaa let, thi et Tinblad og en Spids, som ridser i det, er en grov Ting mod de fine Organer, der betinge Talen og dens Tonefald. Fonografen mangler endnu Elektricitetens Hjælp for at kunne tilfredsstille. Ved et, det skal indrømmes, noget dristigt Tankeexperiment kunde Fonografen gjøres til en Telefon. Man tænke sig to Fono- grafer, én paa hvert af de to Steder, fra hvilke der skal tales. De to Valser ere forbundne, ved at der er lagt et langt i sig selv til- bageløbende Baand af Stanniol om dem. Drejes begge Valser lige hurtigt rundt og i samme Retning, vil Baandet være i uafladelig Bevægelse frem og tilbage mellem de to Steder. Taler man nu ind i den ene Fonografs Mundstykke, vil man indpræge Talen i det løbende Metalbaand, og naar dets Mærker ankomme til den anden Fonograf, vil dennes Plade komme i Svingninger og gjentage, hvad der blev talt ind mod den første. Saaledes gaar det i Virkeligheden til ved den elektriske Telefonering; kun er det løbende Metalbaand erstattet af den elektriske Strøm. Den ene Telefon indpræger Talen i Strømmen, og denne fører den med sig til den anden Telefon. Man kan som før nævnt opnaa at føre Lyden fra et Sted til K. Prytz: Elektriciteten. 8