Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Forfatter: K. Prytz

År: 1884

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000051

Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 508 Forrige Næste
116 Den elektriske Lydbølgestrøm. Papirsstrimlen. Kunde man paa samme Tid være tilstede paa Sta- tionen, hvorfra Telegrammet afsendes, da vilde man høre en ganske lignende Klapren af Nøglen, som Telegrafisten vexelvis trykker ned og atter slipper for derved at faa Vægtstangen paa Telegrammets Bestemmelsessted til at gjentage Nøglens Bevægelser. Her have vi allerede en Telefon om end af en grov Art: Den klaprende Lyd føres milevidt frem med Elektriciteten gjennem Telegraftraaden. Skjønt de i det ydre ere vidt forskjellige, er der dog en stor Væsens- lighed mellem Telegrafapparatet og Bells elektriske Telefon. De have ogsaa samme Bestemmelse nemlig at gjenfrembringe paa Modtager- stationen en Bevægelse, som man frembringer vilkaarligt paa Afgangs- stationen. I dem begge sker dette, ved at en Elektromagnet efter den ankommende elektriske Strøms Ordre tiltrækker eller slipper et Stykke Jærn, som holdes i Stilling over den ved en Fjeder. Medens Telegrafapparatet kun skal gjengive Telegrafistens Slag paa Nøglen, har imidlertid Telefonen en langt mere indviklet Opgave; den skal nemlig gjengive alle de fine dirrende Bevægelser, som meddeles Luften af den talendes Stemmeorganer. Hver ny Stavelse, der ud- tales, eller hvert nyt Tonefald, hvormed samme Stavelse udtales, skyldes en forskjellig Dirren i Luften. Hver Luftdel faar en uophør- lig Række smaa Stød, medens der tales; den forskjellige Rækkefølge af disse Stød og deres relative Styrke er det, som betinger Lydens Ejendommelighed. Skal den gjengives ved den elektriske Telefon, maa alle de smaa Bevægelser i den rette Orden nedlægges i den elektriske Strøm, for at den kan føre dem frem og atter afgive dem paa Bestemmelsesstedet i Modtagertelefonen. At Bevægelserne ere nedlagte i den elektriske Strøm i den rette Orden vil sige, at Elektriciteten stødes ud i sin Ledningstraad i Bølger, der udgaa i den samme Takt, i hvilken Luftdelene dirre, og i Mængder, som staa i Forhold til den dirrende Bevægelses Størrelse. Vi ville foreløbig lade det staa hen, hvorledes det bliver muligt at tilvejebringe en saadan Bølgestrøm. Vi antage at have Midlerne til dens Tilvejebringelse og skulle nu betragte den Telefon, hvori de elektriske Bølger gjengive de Bevægelser, som de skylde deres Oprin- delse, og saaledes bringe Telefonen til at tale.