Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Eeis’s Musiktelefon. 119 heder, at de først ere bievne overvundne for faa Aar siden, uagtet man tidligere har arbejdet meget paa at løse Opgaven. Det er en let Sag at faa en elektrisk Strøm til at bølge i Takt med en tonende Stemmegaffels Svingninger. Man behøver blot at sætte Gaflen i For- bindelse med et galvanisk Batteris Pol og føre Enden af den Traad, hvori Strømmen skal gaa, saa tæt hen til en af de svingende Graffel- grene, at denne netop kan naa Traaden, naar den svinger ud. Den vil da, for hver Gang den gjør en Svingning, sende noget af Batteriets Elektricitet ud i Traaden. En Stemmegaffels Tone kan derfor let telefoneres (jvfr. S. 84). Ogsaa andre Instrumenters Toner ligesom Sangtoner kunne afsendes paa lignende Maade ved den elektriske Strøm. Reis var Fig. 70. Eeis’s Musiktelefon. den første, der konstruerede en saadan Telefon. Den bestaar af en Resonanskasse af Træ med et Mundstykke A, ud for hvilket man lader Tonen lyde. Kassen har for oven en rund Aabning, der er dækket med en udspændt elastisk Hinde, paa hvis Midte der hviler en lille Plade af Platin d. Til den sender man Elektricitet fra den ene Pol af Batteriet 7 gjennem Traaden F. Tæt over Platinpladen men ikke i Berøring dermed fastholdes en lille Platinspids ved den bøjede Stang bac, og til den føres den modsatte Elektricitet fra den anden Batteripol ad Vejen F‘HF“. Lyder nu Tonen ud for A, da vil Luften i Kassen komme i en stærk Lydbevægelse, og Hinden for oven vil gjøre de til Tonen svarende Svingninger. Herved komme Platinplade og Spids til at røre hinanden én Gang ved hver Svingning, og hver Gang det sker, vil Strømmen blive