Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

130 Mikrofon. ninger, hvorved Kulstiften C, der er 1—2 Tommer lang, holdes i Stilling, baaren af B og hindret i at falde ved A, men uden at være presset fast. Den ene Poltraad fra Batteriet P, der bestaar af 1 eller 2 galvaniske Elementer (f. Ex. Leclanchés), er fastskruet i Æ, den anden fører til Bells Telefonen T og fortsættes fra den til Skruen 7. Derved føres Strømmen gjennem de tre Kulstykker A, C, B. Lægger man et Ur paa Træpladen, ville Lydsvingningerne, som dets Dikken meddeler denne, ogsaa sætte Kulstykkerne i Svingninger. I disse overføres Lydsvingningerne i den elektriske Strøm ligesom i Kultelefonen (S. 121), og Strømmen bringer dem atter frem i Telefonen T. An- bringes der som i Fig. 78 et Insekt paa Træpladen vil den Skraben, Fig. 77. Mikrofonen. som dets Gang over Pladen foraarsager, kunne høres tydeligt i Tele- fonen paa lang Afstand; endnu højere lyder selv den svageste Skraben med en Negl. Alle Slags fremmede Lyd og Rystelser, som meddeles Pladen, ville naturligvis høres og forstyrre den Lyd, man vil opfatte; man maa derfor sætte Pladen paa en Pude eller paa blødt Kautschuk (f. Ex. to Stykker Kautschukrør). Hviler den umid- delbart paa et Bord, og man giver dette et let Stød, idet Telefonen er ved. Øret, da er Larmen derfra som et Slag ind i Øret. Medens det ubevæbnede Øre kun hører en kort Lyd som Følge af Stødet, saa vil man i Telefonen høre en fortsat Brummen, et Bevis paa at