Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

134 Fotofon. Øjeblik tilbagekastes fra den, bringes lidt ud af Retningen mod Mod- tagerens Spejl. Selenstykket *) belyses altsaa ikke saa stærkt som før, Strømmen fra Batteriet P møder derfor forøget Modstand, den flyder med mindre Styrke gjennem Telefonernes Traade, og disses Magneter blive svagere. Først efter denne Række af Aarsager og Virkninger faa vi den ønskede Virkning: Formindskelsen i de to Magneters Til- trækning til Telefonernes Plader gjør, at disse svinge tilbage mod den Fig. 81. Fotofonni odtager. lyttendes Øren. Kommer Lyset atter med sin forrige Styrke, bøjes de atter ind mod Telefonernes Mag- neter. Telefonerne give altsaa Lyd, og da Svingningerne deri følge med Afsenderens dirrende Spejls Sving- ninger, gjengive de Talen. Bell har senere fundet, at an- dre Stoffer kunne gjøre samme Tjeneste som Selenet. Fig. 81 viser, hvorledes han anvendte Køn- røg i Modtagerapparatet for den ta- lende Lysstraale. Den fremstiller en forsølvet Glasplade, paa hvilken man har dannet en Zigzaglinie ved at bortskrabe Sølvet. Linien deler Sølvlaget i to fra hinanden adskilte Dele, som atter forbindes, ved at man tilsoder Pladen, til Zigzaglinien *) For at frembyde en stor Overflade for Lysets Indvirkning, indrettes Selen- lederen saaledes: To fra hinanden isolerede Kobbertraade vikles hver i sin Spiral fast om en Cylinder af isolerende Stof saaledes, at hver af den ene Spirals Vindinger falder mellem to af den andens. Derpaa udfyldes Mellem- rummet mellem Spiralvindingerne med Selenet. Føres de to Poltraade fra et Batteri hver til sin af de to spiralvundne Traade, vil Elektriciteten udbrede sig i disse sidste og derfor gjennemstrømme Selenet paa hele Cylindrens Over- flade. Selenet gjør forholdsvis stor Modstand mod Elektricitetens Gang, selv naar det leder bedst. Til den elektriske Brug tilberedes det, ved at man .smelter det og lader det afkjøles langsomt, hvorved det faar et krystallinsk, metallisk Ydre.