Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Forfatter: K. Prytz

År: 1884

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000051

Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 508 Forrige Næste
10 St. Elmsild. bekj endte som Dødsfald ved Lynnedslag, f. Ex. hvor dette tillige har antændt Huset, hvor Vedkommende opholdt sig. Luftens Elektricitet ytrer sig ogsaa paa andre Maader end ved Lynnedslaget. St. Elms Ilden skyldes en jævn Udvexling af Elek- tricitet mellem Jord og Luft: den viser sig som Lysduske, der i Reglen sætte sig paa fremragende Gjenstande som Toppen af Skibs- master (Fig. 4), men endogsaa kunne bringe et Menneskes Haar og Fingerspidser til at lyse. Ogsaa Nordlyset er utvivlsomt af elektrisk Oprindelse. Efter den svenske Fysiker Edlunds Antagelse skyldes saavel Nordlysets som al anden Luftelektricitet Jordens Omdrejning om sin Axe. Jorden er som bekjendt en stor Magnet. Som det senere bliver oplyst, vil en Magnet, som bevæger sig i Nærheden af et andet Legeme, fremkalde Elektricitet i dette. Derfor vil den ro- terende Jordmagnet efter Edlunds Theori sende Elektricitet op gjen- nem Luften især fra Egnene om Ækvator. En Del af denne Elek- tricitet vil blive opfanget af og sammenhobet i Skyerne og fremkalde Tropernes voldsomme Tordenvejr. Hvad der ikke bliver opfanget, vil fortsætte sin Vej op efter til de højere Lag af Atmosfæren, hvor ingen Skydannelse finder Sted og gjennem hvis tynde Luft den med Lethed bevæger sig. Den vil derfor i Følge sin Natur til altid at udbrede sig vandre mod Syd og Nord. Naar den er ankommen til Polar- egnene, vil den atter samle sig i et ringformigt Bælte om de mag- netiske Poler. Idet den herfra igjen søger ned til Jorden, betegner den sin Vej gjennem. Atmosfæren ved. de lysende Linier, vi se som Nordlysets Straaler. Over Jordens magnetiske Poler vil der altsaa, naar Nordlyset er tændt, ligge ligesom en Glorie, Nordlysringen, der er dannet af næsten lodrette Straaler. Fra ethvert Sted ser man kun det Stykke af Ringen, som Stedets Horisont afskærer. Det viser sig som den bekj endte Nordlysbue. For ganske nylig har Lems trom paavist Nordlysets elektriske Natur ved et mærkværdigt Forsøg. Han gravede en Zinkplade ned ved Foden af en Bakke, der var 600 Fod høj (Oratunturi i Finland). Fra Foden førte han en isoleret Kobbertraad, der for hver halve Meter var forsynet med en opadgaaende Spids, i Spiral op om Bakken til dens Top. Dette havde til Følge, at der i Reglen over Højen laa en