Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
St. Elmsild.
bekj endte som Dødsfald ved Lynnedslag, f. Ex. hvor dette tillige har
antændt Huset, hvor Vedkommende opholdt sig.
Luftens Elektricitet ytrer sig ogsaa paa andre Maader end ved
Lynnedslaget. St. Elms Ilden skyldes en jævn Udvexling af Elek-
tricitet mellem Jord og Luft: den viser sig som Lysduske, der i
Reglen sætte sig paa fremragende Gjenstande som Toppen af Skibs-
master (Fig. 4), men endogsaa kunne bringe et Menneskes Haar og
Fingerspidser til at lyse. Ogsaa Nordlyset er utvivlsomt af elektrisk
Oprindelse. Efter den svenske Fysiker Edlunds Antagelse skyldes
saavel Nordlysets som al anden Luftelektricitet Jordens Omdrejning
om sin Axe. Jorden er som bekjendt en stor Magnet. Som det
senere bliver oplyst, vil en Magnet, som bevæger sig i Nærheden af
et andet Legeme, fremkalde Elektricitet i dette. Derfor vil den ro-
terende Jordmagnet efter Edlunds Theori sende Elektricitet op gjen-
nem Luften især fra Egnene om Ækvator. En Del af denne Elek-
tricitet vil blive opfanget af og sammenhobet i Skyerne og fremkalde
Tropernes voldsomme Tordenvejr. Hvad der ikke bliver opfanget, vil
fortsætte sin Vej op efter til de højere Lag af Atmosfæren, hvor ingen
Skydannelse finder Sted og gjennem hvis tynde Luft den med Lethed
bevæger sig. Den vil derfor i Følge sin Natur til altid at udbrede
sig vandre mod Syd og Nord. Naar den er ankommen til Polar-
egnene, vil den atter samle sig i et ringformigt Bælte om de mag-
netiske Poler. Idet den herfra igjen søger ned til Jorden, betegner
den sin Vej gjennem. Atmosfæren ved. de lysende Linier, vi se som
Nordlysets Straaler. Over Jordens magnetiske Poler vil der altsaa,
naar Nordlyset er tændt, ligge ligesom en Glorie, Nordlysringen, der
er dannet af næsten lodrette Straaler. Fra ethvert Sted ser man kun
det Stykke af Ringen, som Stedets Horisont afskærer. Det viser sig
som den bekj endte Nordlysbue.
For ganske nylig har Lems trom paavist Nordlysets elektriske
Natur ved et mærkværdigt Forsøg. Han gravede en Zinkplade ned
ved Foden af en Bakke, der var 600 Fod høj (Oratunturi i Finland).
Fra Foden førte han en isoleret Kobbertraad, der for hver halve Meter
var forsynet med en opadgaaende Spids, i Spiral op om Bakken til
dens Top. Dette havde til Følge, at der i Reglen over Højen laa en