Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bevægkraft ved Elektricitet og Elektricitet ved Bevægkraft. 195
Traaden i Valsen. Herved blive Valsens to Sider magnetiske, og den
gaar derfor rundt under Paavirkning af Hesteskomagnetens Polers
Tiltrækning eller Frastødning. Med 8 Bunsenske Elementer (S. 28)
skal Valsen kunne gjøre 3000 Omdrejninger i Minutet og udføre et
Arbejde i hvert Sekund, som er lig det, der kræves for at hæve
4^4' i Vejret (16 Pundfods Arbejde). Paa de elektriske Udstillinger
i Paris 1881 og Wien 1883 var der udstillet adskillige saadanne
smaa Motorer af højst forskjellig Indretning. Fig. 116 og 117 viser
Biirgins Motor, der næsten har Kugleform.
Sammenlignes Deprez’s, Fig. 115 fremstillede Kraftmaskine med
Clarkes Maskine (S. 34, Fig. 22), da vil man ingen væsenlig Forskjel
finde. I dem begge findes en Magnet, og i Nærheden af dens Poler
kan et eller to med isolerede Kobbertraade omviklede Jærnstykker
drejes rundt. Clarkes Maskine var indrettet til at give en elektrisk
Strøm, naar man drejede dens Axe rundt, og det samme kan
Deprez’s Maskine udrette, skjønt Hensigten med den er den omvendte,
nemlig at faa Axen til at gaa rundt, ved at dens Traad modtager en
Strøm andet Steds fra. Paa den anden Side vil ogsaa Clarkes
Maskine kunne sættes i Bevægelse ved. en elektrisk Strøm.
Det viser sig at gjælde alle dynamo- eller magnetoelektriske
Maskiner, hvis Formaal jo er at frembringe en elektrisk Strøm ved Be-
vægkraft, at hvis man sender en Strøm andet Steds fra ind i Maskinens
Traad, da vil Maskinens Axe sætte sig i Bevægelse*). Det har end-
videre vist sig, at den dynamo- eller magnetoelektriske Maskine, som
giver en jævn og i Forhold til det anvendte Arbejde kraftigst mulig
Strøm ved Bevægkraft (S. 40—45), tillige er den bedste Maskine til
omvendt at give Bevægkraft, naar den faar en elektrisk Strøm tilført.
Da Grammes Maskine var den første, som paa en tilfredsstillende
Maade svarede til den Fordring, at give en jævn og for Anvendelse
i det store tilstrækkelig kraftig Strøm (S. 43), som den giver med
kun ringe Arbejdsspild, saa havde man altsaa i den samme Maskine
*) Strømmen, som sendes ind i Maskinen, skal være af samme Beskaffenhed, som
den, Maskinen kan udsende. Sender Maskinen Strømme ud med vexlende
Retninger (S. 35), skal den ogsaa sættes i Bevægelse ved en Strøm af vex-
lende Retninger.
13*