Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Forfatter: K. Prytz

År: 1884

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000051

Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 508 Forrige Næste
Bevægkraft ved Elektricitet og Elektricitet ved Bevægkraft. 195 Traaden i Valsen. Herved blive Valsens to Sider magnetiske, og den gaar derfor rundt under Paavirkning af Hesteskomagnetens Polers Tiltrækning eller Frastødning. Med 8 Bunsenske Elementer (S. 28) skal Valsen kunne gjøre 3000 Omdrejninger i Minutet og udføre et Arbejde i hvert Sekund, som er lig det, der kræves for at hæve 4^4' i Vejret (16 Pundfods Arbejde). Paa de elektriske Udstillinger i Paris 1881 og Wien 1883 var der udstillet adskillige saadanne smaa Motorer af højst forskjellig Indretning. Fig. 116 og 117 viser Biirgins Motor, der næsten har Kugleform. Sammenlignes Deprez’s, Fig. 115 fremstillede Kraftmaskine med Clarkes Maskine (S. 34, Fig. 22), da vil man ingen væsenlig Forskjel finde. I dem begge findes en Magnet, og i Nærheden af dens Poler kan et eller to med isolerede Kobbertraade omviklede Jærnstykker drejes rundt. Clarkes Maskine var indrettet til at give en elektrisk Strøm, naar man drejede dens Axe rundt, og det samme kan Deprez’s Maskine udrette, skjønt Hensigten med den er den omvendte, nemlig at faa Axen til at gaa rundt, ved at dens Traad modtager en Strøm andet Steds fra. Paa den anden Side vil ogsaa Clarkes Maskine kunne sættes i Bevægelse ved. en elektrisk Strøm. Det viser sig at gjælde alle dynamo- eller magnetoelektriske Maskiner, hvis Formaal jo er at frembringe en elektrisk Strøm ved Be- vægkraft, at hvis man sender en Strøm andet Steds fra ind i Maskinens Traad, da vil Maskinens Axe sætte sig i Bevægelse*). Det har end- videre vist sig, at den dynamo- eller magnetoelektriske Maskine, som giver en jævn og i Forhold til det anvendte Arbejde kraftigst mulig Strøm ved Bevægkraft (S. 40—45), tillige er den bedste Maskine til omvendt at give Bevægkraft, naar den faar en elektrisk Strøm tilført. Da Grammes Maskine var den første, som paa en tilfredsstillende Maade svarede til den Fordring, at give en jævn og for Anvendelse i det store tilstrækkelig kraftig Strøm (S. 43), som den giver med kun ringe Arbejdsspild, saa havde man altsaa i den samme Maskine *) Strømmen, som sendes ind i Maskinen, skal være af samme Beskaffenhed, som den, Maskinen kan udsende. Sender Maskinen Strømme ud med vexlende Retninger (S. 35), skal den ogsaa sættes i Bevægelse ved en Strøm af vex- lende Retninger. 13*