Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Forfatter: K. Prytz

År: 1884

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000051

Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 508 Forrige Næste
194 Deprez’s Motor. Den kraftigste, man i lang Tid kj endte, var den, som Fysikeren Jacobi i Aaret 1839 brugte for at drive et Fartøj frem paa Nevaen. Den vurderedes til at give omtrent 3/4 Hestes Kraft ved Strømmen fra et Batteri paa 128 galvaniske Elementer (Groves). Den var imidlertid meget tung og Omkostningerne ved dens Drift meget store i Forhold til det Arbejde, den kunde yde. I de senere Aar har man været heldigere med Konstruktionen af elektriske Kraftmaskiner. Til smaa Motorer har Deprez kon- strueret den i Fig. 115 fremstillede Maskine, hvis hele Vægt beløber Fig. 116 og 117. Burgins Motor. Paa en Axe, der gaar tværs igjennem Kuglen, sidder en Jærncylinder B. Den er omviklet med Kobbertraad M, saa at den faar Form af en Kugle, der kan dreje sig frit inden i en hul faststaaende Kugle, der ligeledes er omviklet med Kobbertraad i vandrette Lag. Strømmen sendes ind i Traaden M ved C (Fig. 116) og omkredser B bestandig i samme Retning. Hvis den ogsaa gik altid i samme Retning i Traaden om den ydre Kugle, vilde Mag- neten B forblive roligt i lodret Stilling, nemlig vinkelret paa de vandrette Lag (S. 30, Fig. 17); men det er indrettet saaledes, at hver Gang B er bleven lodret, skifter Strømmen Retning i den udvendige Traad, hvorfor B søger hen til den omvendte. Stilling; af den Grund fortsættes Omdrejningen. Ligesom i Bourbouzes Maskine benyttes her Virkningen af den elektriske Strøm paa en Magnet. sig til omtrent 8 Den bestaar af en Hesteskomagnet af Staal, mellem hvis Grene en Valse B af Jærn drejer sig rundt. A.f Valsen er der, som Figuren viser, en Del bortskaaret for at give Plads for en isoleret Kobbertraad, der ligger som Traaden i en Væverskytte eller Filernaal. Sendes Strømmen fra et Batteri gjennem de to Traade, der sees til højre, vil den fortsættes gjennem de to Fjedre, der sees at støtte hver fra sin Side mod Axen; derfra ledes den til