Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
206
Kraftflytning.
saa smaa, at man kunde have dem inden i Haanden. Motoren tjente
som Skaft for Borejærnet, der var anbragt i Forlængelse af Axen og
derfor gik rundt sammen med den.
Lykkes det en Gang at konstruere et galvanisk Element, som.
kan nøjes med et Stof, der er meget billigere end Zink, til sit Under-
hold, da vil Elektriciteten sikkert komme til at afløse Dampen i
mange Tilfælde. Men indtil da vil den, som omtalt
blive brugt under særlige Forhold til store Maskiners
danne Forhold indtræffe, 1) hvor man har Raadighed
kræfter, som paa Grund af Beliggenheden ikke kunne gjøres nyttige
paa det Sted, hvor de virke, 2) hvor Bevægkraften fra en stor Kraft-
maskine skal fordeles til flere spredte Arbejdsmaskiner, 3) i nogle Til-
fælde, hvor Bevægkraften bruges til Drift af Vogne og Baade. Over-
alt er det ved Kraftens Flytning, at Elektriciteten kan gjøre Tjeneste.
S. 199, kun
Drift. Saa-
over Natur-
14.
Den
elektriske Kraftmaskines Anvendelse.
(Fortsættelse.)
Kraftflytni ng.
Dens Anvendelse i Bjærgværksdriften. Kraftfiytning ved
Jærntraadstov, Vand- og Lufttryk. Kraftfiytning ved Elek-
Vandkraften.
mekaniske Midler:
tricitet og ved Varme. — Sammenligning mellem de forskjellige Kraftflyttere.
Grænsen for Kraftflytningen. Akkumulatorerne som Kraftflyttere.
Det er et meget stort Arbejde, som Solvarmen aarlig udfører
ved at bringe Havets Vand til at fordampe og til at stige op i Luften
for der at danne Skyerne. Naar et Lag Damp har dannet sig over
Vandets Overflade, og dennes Fordampning derpaa fortsættes, da vil den
sidst dannede Damp paa Grund af sin ved Solvarmen opnaaede Udvide-
kraft drive det første Lag Damp opad, og saaledes \il fortsættes, til
Dampen paa Grund af Afkøling oppe i Luften atter bliver til Vand i Form