Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Forfatter: K. Prytz

År: 1884

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000051

Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 508 Forrige Næste
206 Kraftflytning. saa smaa, at man kunde have dem inden i Haanden. Motoren tjente som Skaft for Borejærnet, der var anbragt i Forlængelse af Axen og derfor gik rundt sammen med den. Lykkes det en Gang at konstruere et galvanisk Element, som. kan nøjes med et Stof, der er meget billigere end Zink, til sit Under- hold, da vil Elektriciteten sikkert komme til at afløse Dampen i mange Tilfælde. Men indtil da vil den, som omtalt blive brugt under særlige Forhold til store Maskiners danne Forhold indtræffe, 1) hvor man har Raadighed kræfter, som paa Grund af Beliggenheden ikke kunne gjøres nyttige paa det Sted, hvor de virke, 2) hvor Bevægkraften fra en stor Kraft- maskine skal fordeles til flere spredte Arbejdsmaskiner, 3) i nogle Til- fælde, hvor Bevægkraften bruges til Drift af Vogne og Baade. Over- alt er det ved Kraftens Flytning, at Elektriciteten kan gjøre Tjeneste. S. 199, kun Drift. Saa- over Natur- 14. Den elektriske Kraftmaskines Anvendelse. (Fortsættelse.) Kraftflytni ng. Dens Anvendelse i Bjærgværksdriften. Kraftfiytning ved Jærntraadstov, Vand- og Lufttryk. Kraftfiytning ved Elek- Vandkraften. mekaniske Midler: tricitet og ved Varme. — Sammenligning mellem de forskjellige Kraftflyttere. Grænsen for Kraftflytningen. Akkumulatorerne som Kraftflyttere. Det er et meget stort Arbejde, som Solvarmen aarlig udfører ved at bringe Havets Vand til at fordampe og til at stige op i Luften for der at danne Skyerne. Naar et Lag Damp har dannet sig over Vandets Overflade, og dennes Fordampning derpaa fortsættes, da vil den sidst dannede Damp paa Grund af sin ved Solvarmen opnaaede Udvide- kraft drive det første Lag Damp opad, og saaledes \il fortsættes, til Dampen paa Grund af Afkøling oppe i Luften atter bliver til Vand i Form