Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Forfatter: K. Prytz

År: 1884

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000051

Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 508 Forrige Næste
Kraftflytning ved Varmen. 211 bringes, saa at Kraften kan fordeles til flere Steder. Granske vist er der den Vanskelighed, at der jævnlig danner sig elektriske Gnister i Dynamomåskinen der, hvor Strømmen gaar ind i eller ud af Maskinen; kan der samle sig exploderende Luftarter i Gangen, ville de kunne tændes af disse Gnister. Det er dog næppe utænkeligt, at man kan beskytte dette Sted af Maskinen (eller maaske den hele) saaledes, at Luften ingen Adgang faar dertil. Sker det, vil Elektriciteten med- føre den store Fordel, at man kan oplyse Minegangen med explosions- frie elektriske Lamper, der lyse ved den samme Strøm, som driver Maskinen. Ved den elektriske Kraftflytning er den primære og den sekun- dære Maskine absolut ens, idet de begge ere Dynamomaskmer; de ere kun forskjellige ved den Maade, hvorpaa de benyttes. Den pri- mære drives af en Kraftmaskine og afgiver derved en elektrisk Strøm; den sekundære modtager denne Strøm og sættes derved i Bevægelse. Man kunde tænke sig et Vandfalds Kraft flyttet, ved at man for- vandlede den til Varme i Steden for til Elektricitet. Medens man maa have en temmelig sammensat Maskine (Dynamomaskinen) for at frembringe Elektricitet ved Bevægkraft, gaar det overmaade simpelt at frembringe Varme derved. Man behøver nemlig blot at gnide to Ting f. Ex. to Stykker Jærn mod hinanden; de ville da som bekjendt opvarmes ved Gnidningen, og saa længe den staar paa, kan man ved- blive at tage Varme derfra. Lader man de af Vandfaldet drevne Turbiner udføre en kraftig Gnidning, og omgiver man de gnedne Stykker med Vandet i en Dampkjedel, vil dette kunne bringes i Kog ved Gnidningsvarmen. Dampene fra det kogende Vand ville kunne føres bort gjennem Rør til en Dampmaskine. Herved føres Varmen frem ligesom før Elektriciteten; og ligesom den sidste satte den sekun- dære Dynamomaskine i Gang, saaledes kan nu den i Dampen inde- holdte Varme drive Dampmaskinen. Kraften er altsaa bleven flyttet fra Vandfaldet til det Sted, hvor Dampmaskinen staar. Denne bliver den sekundære Maskine, medens de gnedne Stykker i Damp- kjedlen er den primære. Her møder imidlertid to afgjørende Van- skeligheder. For det første kan Dampen ikke føres ret langt frem uden at tabe alt for meget af sin Varme paa Vejen, idet Varmen 14*