Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Forfatter: K. Prytz

År: 1884

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000051

Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 508 Forrige Næste
212 Elektrisk Arbejde og Damparbejde. er langt vanskeligere at isolere end Elektriciteten. For det andet kan Dampmaskinen kun udnytte en lille Brøkdel af den i Var- men indeholdte Arbejdsevne, saa at den i gunstigste Tilfælde og paa smaa Afstande maaske kunde give 10 Procent af det Arbejde, som Turbinerne yde, medens Elektriciteten kan gjengive indtil 70 Procent deraf. Af disse og endnu af andre Grunde kan der ikke være Tale om at bruge Varmen som Kraftflytter. I Naturen fore- gaar en mægtig Kraftflytning ved Varmen; thi al den Kraft, som betinger Livet paa Jorden, tilføres ved Vannestraalerne fra Solen. Af det foregaaende fremgaar det, at den elektriske Kraftflytter har adskillige Fortrin for de hidtil anvendte mekaniske, saa at der endogsaa er Lejligheder, hvor den kan bruges med Fordel, medens de andre slet ikke kunne bruges. Da Sagen er saa ny, foreligger der endnu kun faa praktiske Anvendelser; saadanne kræve store Kapi- taler og maa ledes med stor Indsigt, da Erfaringerne endnu ere saa'faa. Imidlertid er der, især af den franske Ingeniør Deprez, gjort tilstræk- kelige Forsøg, hvor man er kommen de virkelige Forhold nær, til at man har kunnet danne sig et Overblik over Forholdene. Hvad det især kommer an paa at faa afgjort, er naturligvis, hvorvidt Kraft- flytningen betaler sig, om det er en tilstrækkelig billig Kraft, man faar fra den elektriske Motor. Vandkraften kan man jo sige at have gratis, naar den ingen Nytte gjør, hvor den findes; men det koster Penge at flytte den, og hvis den sekundære Maskines Arbejde ikke forrenter Anlægskapitalen, lader man Vandkraften blive, hvor den er. Prøven paa, om Renterne ere store nok, faar man ved at undersøge, om det elektriske Arbejde er mindst lige saa billigt som det, man vilde faa ved at anlægge en Dampmaskine eller anden Kraftmaskine paa det Sted, hvortil man tænker at flytte Vandkraften. Paa Grundlag af de Erfaringer, man har gjort, har Beringer underkastet Spørgsmaalet en indgaaende Behandling i et af den