Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Forfatter: K. Prytz

År: 1884

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000051

Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 508 Forrige Næste
226 Dampjærnbanen. 16. Praktisk Anvendelse af elektrisk Kraftflytning. (Fortsættelse.) Elektriske Jærnbaner. Dampjærnbaner. Den døde Vægt. Damp-Akkumulator. Jærntovsbaner. Elektrisk Jærnbanedrift. Skinnerne bruges som Ledninger. Den første elektriske Jærnbane. Lichterfeldébanen. Siemens's elektriske Bane i Paris i 1881. Fare for elektriske Stød fra Skinnerne. Luftledninger. Banen Portrusli-Bush Mills i Irland. Luftbaner. Akkumulatorer til Vogndrift. — Farten paa en elektrisk Bane. Rraftforbruget retter sig efter Eraftbehovet. Vognens Indretning. Bremsning ved mekaniske Midler og ved Elektricitet. Fuldførte Baneanlæg. Den elektriske Jærnbane ved Udstillingen i Wien 1883. Paa vore sædvanlige Dampjærnbaner kobles en Række Vogne sammen, og den forreste af disse Vogne, Lokomotivet, bærer en Dampmaskine, hvis Kraft bruges til at dreje Lokomotivets Hjul rundt. Er der ikke tilstrækkelig Gnidningsmodstand mellem Hjul og Skinne, ville Hjulene gaa rundt under Lokomotivet, medens dette og følgelig hele Toget bliver staaende. Forsyner man derimod baade Skinner og Hjul med Tænder, som gribe ind i hinanden, kunne Hjulene ikke gaa rundt uden ved at rulle hen ad. Skinnerne og følgelig slæbe Toget med sig. Dette behøver man dog som bekjendt ikke at fore- tage sig ved almindelige Jærnbaner. De Ujævnheder, som altid findes paa Overfladen af Skinner og Hjul, ere i Reglen tilstrækkelige til under Trykket af det meget tunge Lokomotiv at hindre Hjulene i at glide i Steden for at rulle paa Skinnerne. Er imidlertid Togets Vægt for stor eller Skinnerne for glatte (det sidste skal kunne hænde, ved at de bedækkes med Eim), da udretter Dampkraften ikke andet end at faa Hjulene til at gaa rundt under det stillestaaende Loko- motiv, selv om dettes Maskine er nok saa kraftig. Til Brug for Dampmaskinen maa Lokomotivet medføre en Dampkjedel med en stor Mængde Vand foruden de egenligs Maskin- dele (Dampcylinder, Glider o. s. v.) og desuden en særegen Vogn, Tenderen, ladet med Kul og Vand til Brug i Maskinen. Til Trans- porten af disse Dele medgaar der et betydeligt Arbejde, hvortil