Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Dampakkumulator.
227
svarer et Kulforbrug, som vilde være sparet, hvis de nævnte Dele,
den »døde Vægt«, ikke skulde føres med. Her er der aabenbart den
Opgave for Kraftflytningen at løse: at stille Dampmaskinen fast op
ved Siden af Jærnbanen og føre dens Kraft ind. i det paa Banen
farende Tog. Kraftflytningen møder imidlertid, den Vanskelighed, at
Maskinen, som skal modtage Kraften, idelig flytter sig. Medens man
ved en faststaaende Maskine, der drives ved Dampkraft, gjerne kan
have Kjedel og Kulbeholdning staaende ét Sted og den egenlige Damp-
maskine et andet Sted, naar et Damprør føres frem mellem de to
Steder, saa forbydes dette naturligvis af sig selv, naar Maskinen er
bevægelig. Man har forsøgt at omgaa Vanskeligheden ved at omdanne
Lokomotivkjedlen til en Slags Dampakkumulator. I passende Afstande
opstilles langs Banen faste Dampkjedler, hvor Vandet holdes stærkt op-
hedet. Naar et Tog er ankommen, sættes Lokomotivkjedlen ved. et Rør i
Forbindelse med den faste Kjedel, fra hvilken den forsynes med til-
strækkelig Damp af høj Spænding til at kunne drives frem til den
næste Kjedelstation. Denne Fremgangsmaade kan mulig bruges med
Held paa korte, stærkt benyttede Linier og i Tunneler.
Ved enkelte korte Jærnbaner har man undgaaet Transporten af
Dampmaskinen ved at opstille den for Enden af Banen og derfra
lade den trække Toget frem ved Jærntraadstove. Det sees dog let,
at hverken Jæintraadstovet eller andre mekaniske Kraftflyttere kunne
faa almindelig Anvendelse ved Jæriibanetrafikken. Her er Elektrici-
teten næsten ene om at løse Opgaven. At den kan gjøre det, ligger
i, at Vognen kan faa Kraften tilført, blot ved at en Del af denne
rører ved et hvilketsomhelst Punkt af en isoleret Metalstang eller
Traad, der er ført frem langs Banen, og hvortil der føres Elektri-
citet fra en faststaaende Dynamomaskine.
Vil man danne en elektrisk Jærnbane ligger den Tanke nær at
bruge de to Skinner til Veje for Elektriciteten. De maa da ned-
lægges saaledes, at de ere isolerede fra Jorden, selv om det regner.
Paa et passende Sted ved Banen opstilles en Dampmaskine, som
driver en Dynamomaskine (den primære), hvis positive Elektricitet
føres til den ene af Skinnerne, medens den negative føres til den
anden. Disse blive derved elektriske over deres hele Længde. Den
15*