Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

228 Den første elektriske Jærnbane. Vogn, som skal kunne løbe hen over dem ved Hjælp af deres Elek- tricitet, maa indeholde en Dynamomaskine (den sekundære) og de to Hjul paa Vognens ene Side maa være isolerede fra dem paa den anden. Ved at de berøre den negative og den positive Skinne, optage Hjulene til venstre og højre henholdsvis negativ og positiv Elektricitet, saa at Dynamomaskinen kan faa sin Traad gjennemløben af en elek- trisk Strøm, ved at man har ført Metaltraade fra Maskinens Klemme- skruer til Berøring med Hjulene. Maskinens Axe vil derfor gaa rundt, og dens Bevægelse kan overføres til Hjulaxen, saa at Vognen gaar frem. Saaledes gaar det i Hovedtrækkene til paa Siemens’s elek- triske Jærnbane (Lichterfeldebanen) ved Berlin, den første, som er bleven indrettet til virkelig praktisk Brug. Der blev allerede i Trediverne gjort et Forsøg paa at tilveje- bringe et elektrisk Lokomotiv. Det kunde dog ikke lykkes paa Grund af de ufuldkomne elektriske Kraftmaskiner, man den Gang havde. Da Dynamomaskinen med dens kraftige Virkninger var bleven op- funden, gjentoges Forsøget af Firmaet Siemens & Halske i Berlin. Paa en Industriudstilling i Berlin 1879 anlagde de en 1000 Alen lang Jærnbane, hvor smaa aabne Vogne bleve trukne af et lille Loko- motiv, som kun indeholdt Dynamomaskinen samt Plads for Togføre- ren. Hver Vogn bestod af en Dobbeltsofa paa lave Hjul med Ryg- stødet midtvejs i Vognens Længderetning. (En ganske lignende, om ikke den samme Jærnbane var senere i nogen Tid indrettet i Kjøben- havns Tivoli). Denne Jernbane havde tre Skinner, idet der mellem de to, som bare Vognene, var en tredie vel isoleret Skinne, der førte Elektriciteten til Dynamomaskinen, ved at en Metalkost, som udgik fra denne, fejede henad Skinnen. De to andre Skinner tjente kun til Afløb for Elektriciteterne fra de to Maskiner, og behøvede der- for ikke at. være isolerede. En Jærnbane af saa smaa Maal, som den her omtalte havde, var naturligvis kun bestemt til at vise Muligheden af den elektriske Befordring. Forsøget faldt meget heldigt ud og vakte stor Opmærksomhed. I 1881 anlagde Siemens derpaa den før omtalte Lichterfelde- bane fra Anhalter Banegaarden til Gr. Lichterfelde. Den er nu hen- ved 1 Mil lang. Der føres kun én Vogn frem ad Gangen; den seer