Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Forfatter: K. Prytz

År: 1884

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000051

Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 508 Forrige Næste
232 Den elektriske Jærnbanedrifts Anvendelighed. Siemens i London bruger en saadan Luftskinne *), der hviler paa lave Støtter, ved en elektrisk Jærnbane, han har anlagt i det nordlige Irland, mellem Portrush og Bush. Mills. Banen er benved 5 Fjer- dingvej lang. Til Driften bruges en Dampmaskine og en Dynamo- maskine paa 20 Hestes Kraft i Portrush. Der er imidlertid Turbiner under Arbejde ved et Vandfald nær Bush Mills, som ere bestemte til at afløse Dampmaskinen. Der naas en Hastighed, af 2 Mil i Timen. Det er Hensigten at udstrække Banen til den dobbelte Længde paa den anden Side af Bush Mills til en Station paa den nordlige irske Jærnbane. Man gjør for Tiden Forsøg i England med at lægge den Elektricitet førende Skinne ned i en Kanal mellem de to Sporskinner i Steden for at hæve den over Jorden. Herved forsvinder Faren for elektriske Stød, og kan Kanalen holdes fri for Vand og Smuds, vil Isolationen være let at tilvejebringe. Der er for længere Tid siden projekteret en dog hidtil uudført elektrisk Luftbane i Paris, der, hvis den udføres, vil tage sig ud som Fig. 132 viser. En saadan Luftbane hviler paa Jærnstøtter i en saa stor Højde over Gaden, at Færdslen ikke hindres. Her kan der naturligvis sørges for en fuldkommen Isolation af Skinnerne. Det væsenligste Fortrin ved den elektriske Jærnbane bestaar i, at man er fri for at føre Dampmaskinen og hvad dertil hører med sig, saa at den døde Vægt formindskes. Paa Hovedbanerne er der dog foreløbig ingen Sandsynlighed for, at den vil blive benyttet. Skal et stort Tog drives af et Lokomotiv, maa dette som nævnt S. 220 have den meget store Vægt, som Dampmaskinen giver det, for at til- vejebringe den nødvendige Modstand mod, at dets Hjul glide i Steden for at rulle paa Skinnerne. Kjøres der med meget stor Fart, skal Lokomotivet kunne gjøre saa store Hop, at man endogsaa har kunnet se Mellemrum mellem Hjul og Skinner. Er dets Vægt ikke stor nok, vil der være Fare for, at det kan springe af Skinnerne. Paa mindre Sidebaner, hvor Togene ere mindre, og især for Trafiken i *) »Luftskinne« er ikke det samme som »Luftledning«; den. sidste skal være hævet saa højt, at anden Færdsel kan foregaa under den. Den store Afstand, som derved bliver mellem Vogn og Ledning, gjør det vanskeligt at tilveje- bringe sikker Forbindelse mellem dem.