Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
232 Den elektriske Jærnbanedrifts Anvendelighed.
Siemens i London bruger en saadan Luftskinne *), der hviler paa lave
Støtter, ved en elektrisk Jærnbane, han har anlagt i det nordlige
Irland, mellem Portrush og Bush. Mills. Banen er benved 5 Fjer-
dingvej lang. Til Driften bruges en Dampmaskine og en Dynamo-
maskine paa 20 Hestes Kraft i Portrush. Der er imidlertid Turbiner
under Arbejde ved et Vandfald nær Bush Mills, som ere bestemte til
at afløse Dampmaskinen. Der naas en Hastighed, af 2 Mil i Timen.
Det er Hensigten at udstrække Banen til den dobbelte Længde paa
den anden Side af Bush Mills til en Station paa den nordlige irske
Jærnbane. Man gjør for Tiden Forsøg i England med at lægge den
Elektricitet førende Skinne ned i en Kanal mellem de to Sporskinner
i Steden for at hæve den over Jorden. Herved forsvinder Faren for
elektriske Stød, og kan Kanalen holdes fri for Vand og Smuds, vil
Isolationen være let at tilvejebringe.
Der er for længere Tid siden projekteret en dog hidtil uudført
elektrisk Luftbane i Paris, der, hvis den udføres, vil tage sig ud som
Fig. 132 viser. En saadan Luftbane hviler paa Jærnstøtter i en saa
stor Højde over Gaden, at Færdslen ikke hindres. Her kan der
naturligvis sørges for en fuldkommen Isolation af Skinnerne.
Det væsenligste Fortrin ved den elektriske Jærnbane bestaar i,
at man er fri for at føre Dampmaskinen og hvad dertil hører med
sig, saa at den døde Vægt formindskes. Paa Hovedbanerne er der
dog foreløbig ingen Sandsynlighed for, at den vil blive benyttet. Skal
et stort Tog drives af et Lokomotiv, maa dette som nævnt S. 220
have den meget store Vægt, som Dampmaskinen giver det, for at til-
vejebringe den nødvendige Modstand mod, at dets Hjul glide i Steden
for at rulle paa Skinnerne. Kjøres der med meget stor Fart, skal
Lokomotivet kunne gjøre saa store Hop, at man endogsaa har kunnet
se Mellemrum mellem Hjul og Skinner. Er dets Vægt ikke stor
nok, vil der være Fare for, at det kan springe af Skinnerne. Paa
mindre Sidebaner, hvor Togene ere mindre, og især for Trafiken i
*) »Luftskinne« er ikke det samme som »Luftledning«; den. sidste skal være
hævet saa højt, at anden Færdsel kan foregaa under den. Den store Afstand,
som derved bliver mellem Vogn og Ledning, gjør det vanskeligt at tilveje-
bringe sikker Forbindelse mellem dem.