Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Forfatter: K. Prytz

År: 1884

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000051

Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 508 Forrige Næste
234 Farten paa den elektriske Bane. omtrent 9000 Pund. Der var anbragt 50 Akkumulatorer under Sæderne; hver af dem vejede omtrent 72 Pund. Naar de vare fuldt ladede, kunde de trække Vognen fuldt besat med Passagerer i 7 Timer. Kraften kunde afpasses efter Omstændighederne (Passagerernes Antal, om det gik op eller ned ad Bakke) ved at bruge flere eller færre af de medtagne Akkumulatorer. Der var anbragt to elektriske Lamper indvendig og to udvendig, som bleve tændte ved Akkumulatorernes Strøm, naar det behøvedes. Akkumulatorerne ere i flere Henseender fordelagtige at bruge til Vogndrift. Man slipper for de lange Ledninger langs Banen. Kraftmaskinen, som tilvejebringer Elektriciteten, behøver ikke at være i Arbejde netop til de Tider, da Vognene gaa; man kan derfor lettere "benytte sig af forhaandenværende Kraftkilder. Som ved ovennævnte Sporvogn kan Kraften let reguleres ved Brug af flere eller færre Akkumulatorer. Den væsenligste Mangel ved disse er deres store Vægt. De veje omtrent lige saa meget som Vognen, de skulle drive. Bekostningen ved deres Brug er man vel næppe endnu klar over. Naar den elektriske Jærnbanevogn faar sin Elektricitet fra en Ledning langs Banen, da vil Strømmen blive svagere, efterhaanden som Vognen fjærner sig fra Kilden, da den faar bestandig større Ledningslængde at gjennemløbe. Skal dette ikke faa for stor Ind- flydelse paa Farten, kan den Strækning, der forsynes fra en en- kelt Kraftmaskine, ikke gjøres meget stor. Paa lange Baner maa man derfor have en Drivkraft virkende paa flere Steder, hvad der naturligvis bidrager til at indskrænke Elektricitetens Anvendelse. Det har sine Vanskeligheder at lade to adskilte Vogne eller Tog kjøre efter hinanden paa en Strækning, der forsynes med Strøm fra samme Dynamomaskine. Det vil strax mærkes paa Farten af et Tog, om et andet sættes i Gang foran eller bagved og saaledes tager sin Del af Kraften. Ganske vist kan den primære Maskine bringes til at yde mere i saadant Tilfælde (tildels vil den gjøre det af sig selv), men Fordelingen af Kraften til de to Tog vil ikke blive ligelig, idet det