Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Forfatter: K. Prytz

År: 1884

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000051

Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 508 Forrige Næste
 Kraft forbruget retter sig efter Kraftbehovet. 235 nærmeste tager den største Part, fordi Strømmen dertil finder mindst Modstand. Herpaa kan der bødes, ved at Vognen forsynes med lange oprullede Traade, som kunne skydes ind paa Elektricitetens Vej til Maskinen og saaledes frembyde en kunstig Modstand til ligelig Fordeling af Strømmen (Rheostat d. v. s. et Apparat, som holder Strømmen uforandret). Da saadanne Forholdsregler imidlertid gjøre Tjenestegangen sammensat og derfor mindre sikker, vil man i Reglen søge at undgaa dem. Dette kan ske, ved at man lader den fast- staaende Kraftmaskine drive flere primære Dynamoer, som hver for- syner sin mindre Afdeling (Sektion) af Banen; man har da blot at sørge for, at der ikke paa én Gang indgaa to Tog paa samme Af- deling. Herved opnaas tillige en Sikkerhed mod Sammenstød, idet man paa hvert Tog straks mærker, om et andet er paa samme Af- deling, ved Formindskelse i Farten; man kan endogsaa indrette det saaledes, at et Tog næsten strax standser, naar det kjører ind paa en i Forvejen optagen Afdeling, og ikke kan komme i Fart igjen, før det første har forladt Afdelingen. Den Forbindelse, som den elektriske Strøm danner mellem de forskjellige Dele af Banen, giver i det Hele en heldig Vexelvirkning i Driften. Det maa erindres, at den sekundære, strømmedtagende Maskine paa Vognen og den faststaaende primære, strømgivende Maskine, der drives af Kraftmaskinen (vi ville kalde denne sidstes Standplads for Kraftstationen), ere af ganske samme Konstruktion. Skjønt den sekundære Dynamo modtager Strøm fra den primære, ophører den derfor ikke selv at være en Strømgiver. Saa snart dens Axe begynder at gaa rundt, stræber den at sende en Strøm tilbage til den primære i modsat Retning af dennes Strøm. Strømmen fra den primære bliver derfor svækket, saa snart den sætter den sekun- dæres Axe i Gang, og des mere, jo hurtigere denne gaar rundt. Det mærkes altsaa paa Kraftstationen, om Strømmen arbejder, og hvor stærkt den arbejder. Skal Toget arbejde sig op ad en skraanende Del af Banen, da mindskes Farten; den sekundære Dynamos Axe gaar langsommere rundt; Modstanden mod Strømmen fra den primære bliver mindre og Strømmen derfor stærkere. Men dette har til Følge, at Driv-