Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kraft forbruget retter sig efter Kraftbehovet. 235
nærmeste tager den største Part, fordi Strømmen dertil finder mindst
Modstand. Herpaa kan der bødes, ved at Vognen forsynes med
lange oprullede Traade, som kunne skydes ind paa Elektricitetens
Vej til Maskinen og saaledes frembyde en kunstig Modstand til ligelig
Fordeling af Strømmen (Rheostat d. v. s. et Apparat, som holder
Strømmen uforandret). Da saadanne Forholdsregler imidlertid gjøre
Tjenestegangen sammensat og derfor mindre sikker, vil man i Reglen
søge at undgaa dem. Dette kan ske, ved at man lader den fast-
staaende Kraftmaskine drive flere primære Dynamoer, som hver for-
syner sin mindre Afdeling (Sektion) af Banen; man har da blot at
sørge for, at der ikke paa én Gang indgaa to Tog paa samme Af-
deling. Herved opnaas tillige en Sikkerhed mod Sammenstød, idet
man paa hvert Tog straks mærker, om et andet er paa samme Af-
deling, ved Formindskelse i Farten; man kan endogsaa indrette det
saaledes, at et Tog næsten strax standser, naar det kjører ind paa
en i Forvejen optagen Afdeling, og ikke kan komme i Fart igjen, før
det første har forladt Afdelingen.
Den Forbindelse, som den elektriske Strøm danner mellem de
forskjellige Dele af Banen, giver i det Hele en heldig Vexelvirkning
i Driften. Det maa erindres, at den sekundære, strømmedtagende
Maskine paa Vognen og den faststaaende primære, strømgivende
Maskine, der drives af Kraftmaskinen (vi ville kalde denne sidstes
Standplads for Kraftstationen), ere af ganske samme Konstruktion.
Skjønt den sekundære Dynamo modtager Strøm fra den primære,
ophører den derfor ikke selv at være en Strømgiver. Saa snart dens
Axe begynder at gaa rundt, stræber den at sende en Strøm tilbage
til den primære i modsat Retning af dennes Strøm. Strømmen fra
den primære bliver derfor svækket, saa snart den sætter den sekun-
dæres Axe i Gang, og des mere, jo hurtigere denne gaar rundt. Det
mærkes altsaa paa Kraftstationen, om Strømmen arbejder, og hvor
stærkt den arbejder.
Skal Toget arbejde sig op ad en skraanende Del af Banen, da
mindskes Farten; den sekundære Dynamos Axe gaar langsommere
rundt; Modstanden mod Strømmen fra den primære bliver mindre
og Strømmen derfor stærkere. Men dette har til Følge, at Driv-