Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Kraftfelt. 257 Rum, vi kalde tomme, og i dem, man plejer at antage for fuldstæn- dig opfyldte af de Stoffer, vi kunne sandse. De sidste blive da til porøse, af Atomer sammenvævede Legemer, hvis Masse kun udfylder en lille Del af deres tilsyneladende Rum. Mellemrummene mellem Atomerne ere opfyldte af det usandselige Stof, som man kalder Ætheren. Gjennem den udbrede Lys- og Varmestraaler sig, og med den som Mellemled kunne to Legemer virke ind paa hinanden, selv om enhver synlig Forbindelse mangler, saaledes som Tilfældet var mellem Magneten og Jærnet, eller som det er mellem Solen og Planetsystemets øvrige Kloder. Naar et Legeme udøver et Tryk paa et andet, da vil det sidste øve et Modtryk paa det første. Hvorledes kommer det til at øve dette Modtryk? Som vi før saa, sker det ved, at de elastiske Kræfter blive vakte i det paa Grund af den Bøjning eller Sammen- presning, som Trykket forvolder. Naar en Magnet øver Tiltrækning til et Stykke Jærn, viser Er- faringen, at Jærnet fra sin Side tiltrækker Magneten lige saa stærkt; Loven om Aktion og Reaktion, Virkning og Modvirkning, gjælder altsaa ogsaa her. Men hvorledes kommer Jærnet til at øve denne Tiltrækning? Det gjør den, fordi Magneten først fremdrager eller vækker de i Jærnet slumrende magnetiske Kræfter: Jærnet bliver selv til en Magnet, og i denne Egenskab er det, det baade tiltrækkes af og selv tiltrækker Magneten. Denne kan derfor kun virke ind paa Legemer, som selv kunne faa magnetiske Virkninger. Det samme, som her er sagt at gjælde den magnetiske Tiltrækning, gjælder lige- ledes den elektriske. Ethvert Legeme, der som en Magnet eller et elektrisk Legeme kan indvirke paa et andet i Afstand derfra, er ligesom omgiven af en Atmosfære af Kraft, hvis Styrke aftager, jo længere man kommer bort fra Kraftcentret. Rummet omkring dette kaldes et Kraftfelt. Feltet strækker sig saa vidt, som Kraften kan mærkes. Kan et Legeme, som paavirkes af Kraften, uhindret bevæge sig i Feltet, vil det sætte sig i Bevægelse, hvor man saa anbringer det; den Retning, det tager, viser, i hvad Retning Kraften virker paa det Sted, hvorfra Legemet gaar ud. I Jordens Kraftfelt virker Tyngdekraften, som K. P r y t z : Elektriciteten. i 17