Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kraftfelt.
257
Rum, vi kalde tomme, og i dem, man plejer at antage for fuldstæn-
dig opfyldte af de Stoffer, vi kunne sandse. De sidste blive da til
porøse, af Atomer sammenvævede Legemer, hvis Masse kun udfylder
en lille Del af deres tilsyneladende Rum. Mellemrummene mellem
Atomerne ere opfyldte af det usandselige Stof, som man kalder
Ætheren. Gjennem den udbrede Lys- og Varmestraaler sig, og med
den som Mellemled kunne to Legemer virke ind paa hinanden, selv
om enhver synlig Forbindelse mangler, saaledes som Tilfældet var
mellem Magneten og Jærnet, eller som det er mellem Solen og
Planetsystemets øvrige Kloder.
Naar et Legeme udøver et Tryk paa et andet, da vil det sidste
øve et Modtryk paa det første. Hvorledes kommer det til at øve
dette Modtryk? Som vi før saa, sker det ved, at de elastiske
Kræfter blive vakte i det paa Grund af den Bøjning eller Sammen-
presning, som Trykket forvolder.
Naar en Magnet øver Tiltrækning til et Stykke Jærn, viser Er-
faringen, at Jærnet fra sin Side tiltrækker Magneten lige saa stærkt;
Loven om Aktion og Reaktion, Virkning og Modvirkning, gjælder
altsaa ogsaa her. Men hvorledes kommer Jærnet til at øve denne
Tiltrækning? Det gjør den, fordi Magneten først fremdrager eller
vækker de i Jærnet slumrende magnetiske Kræfter: Jærnet bliver
selv til en Magnet, og i denne Egenskab er det, det baade tiltrækkes
af og selv tiltrækker Magneten. Denne kan derfor kun virke ind paa
Legemer, som selv kunne faa magnetiske Virkninger. Det samme,
som her er sagt at gjælde den magnetiske Tiltrækning, gjælder lige-
ledes den elektriske.
Ethvert Legeme, der som en Magnet eller et elektrisk Legeme
kan indvirke paa et andet i Afstand derfra, er ligesom omgiven af
en Atmosfære af Kraft, hvis Styrke aftager, jo længere man kommer
bort fra Kraftcentret. Rummet omkring dette kaldes et Kraftfelt.
Feltet strækker sig saa vidt, som Kraften kan mærkes. Kan et
Legeme, som paavirkes af Kraften, uhindret bevæge sig i Feltet, vil
det sætte sig i Bevægelse, hvor man saa anbringer det; den Retning,
det tager, viser, i hvad Retning Kraften virker paa det Sted, hvorfra
Legemet gaar ud. I Jordens Kraftfelt virker Tyngdekraften, som
K. P r y t z : Elektriciteten. i 17