Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

En elektrisk Strøms magnetiske Felt. 259 nedad fra hver Pol, bøjes til Siden af den anden Pol, saa at de fra hver Side mødes i Linien m m. Sætter man kun én Pol op mod Papiret, da udgaa Kraftlinierne som retlinede Straaler til alle Sider fra Polen. Det er ikke blot Magneter, der ere omgivne af en magnetisk Atmosfære. Ørsted opdagede (S. 30), at en saadan omgiver enhver Metaltraad, hvorigjennem der gaar en elektrisk Strøm. Holder man en bevægelig Magnetnaal ind i Strømmens magnetiske Felt, vil den i Almindelighed dreje sig, idet den søger ind i den Retning, Kraften der har. Lad os fjerne Magneten fra det i Fig. 138 fremstillede vandrette Papir og føre en lodret Metaltraad tværs igjennem Midten af Papiret. Sender man en stærk elektrisk Strøm gjennem Traaden, Fig. 139. Kraftlinier i en elektrisk Strøms magnetiske Felt. og ryster man atter Papiret, vil man se Spaanerne ordne sig i Cirkler omkring det Sted, hvor Traaden gaar igjennem (Fig. 139). Dette viser, at hvert Spaan stiller sig vinkelret paa Strømmens Ret- ning, og at Kraften altsaa har den samme Retning (Pilene i Fig. 139). Nærmest ved Traaden er Virkningen saa stærk, at Jærndelene kjæde sig sammen til en Krands, der kan følge med Traaden, naar man tager den bort. Et magnetisk Felt, som omgiver en Magnet eller en elektrisk Strøm, kjendes altsaa paa, at ethvert Stykke Jærn, som kommer derind, bliver magnetisk, og at enhver Magnet derinde søger at dreje sig ind i Kraftlinien. Den Kraft, hvormed denne Drej- ning foregaar, er et Maal for, hvad man kalder Feltets Inten- 17*