Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Elektricitetens Omdannelse til Varme.
265
Naar vi nu i det følgende skulle betragte de Anvendelser, der
ere grundede paa Frembringelse af Varme ved Elektricitet, faa vi i
Keglen at gjøre med Elektricitet, som ved at udgaa fra en Dynamo
selv er frembragt ved Varme, nemlig den, den virker i Damp-
maskinen (jvfr. S. 56). Man bruger altsaa Varmen for at faa Elek-
tricitet, og denne tjener kun til atter at frembringe Varme. Dette
er dog kun tilsyneladende en Kredsgang, thi det Legeme, som Elek-
triciteten opvarmer, faar en langt højere Varmegrad end den, man
havde at begynde med. Man hæver altsaa Varmens Rang eller Værdi
ved at lade den gaa gjennem Dynamomaskinen.
Skjønt vi tidligere (S. 54) have berørt de Love, som gjælde
for den elektriske Varmeudvikling, maa vi dog her betragte dem
noget nærmere for at komme til en Forstaaelse af deres Betydning
for de Anvendelser, man gjør af denne Varmeudvikling.
Isolerer man et elektriseret Legeme, kan det vel i lang Tid
holde paa Elektriciteten, men denne vil dog efterhaanden tabe sig.
Elektriciteten har nemlig en bestandig Tilbøjelighed til at udbrede
sig over den størst mulige Flade, og da intet Legeme fuldstændig
kan standse den, vil denne Udbredelse altid finde Sted. Som det
blev nævnt S. 54, kan Elektriciteten ikke foretage nogen Bevægelse
i et Legeme uden at efterlade Varme deri. Idet den udbreder sig
og derved efterhaanden taber sig, vil den altsaa blive til Varme. Vi
have heri en Belysning af den før udtalte Sætning, at Elektriciteten
ved at være overladt til sig selv forfalder til en lavere Form.
Grjør man to lige store isolerede Metalstænger lige stærkt elek-
triske men den ene positivt, den anden negativt, og lægger man der-
paa en Metaltraad henover dem begge, da vil al Elektricitet forsvinde,
idet de to modsatte Elektriciteter paa Grund af den gjensidige Til-
trækning søge sammen gjennem Traaden og ophæve hinanden (S. 18).
Elektriciteten er dog ikke forsvunden uden at efterlade sig Spor paa
sin Vej: Metaltraaden er bleven opvarmet. Da Varmen her i Mod-
sætning til det forrige Tilfælde er frembragt paa én Gang og kun
har en tynd Traad at opvarme, kan den for en kort Tid give denne
en høj Varmegrad.
Naar man forbinder Polerne i et Batteri, vil det gaa som med