Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Forfatter: K. Prytz

År: 1884

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000051

Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 508 Forrige Næste
266 Ledningsmodstand. de to elektriserede Metalstænger; men medens disses Elektricitet var udtømt i et Øjeblik, saa faa Polerne stadig erstattet, hvad de miste; der foregaar derfor ogsaa en uafladelig Varmeudvikling i Poltraaclen, saa længe den gjennemløbes af den elektriske Strøm. Traaden kan altsaa vedvarende holdes opvarmet til en høj Varmegrad. Det at Elektriciteten, for hvert Skridt den tager i Legemerne, lider et Tab, som den efterlader i Form af Varme, omskrives ogsaa ved at sige, at den møder en Modstand, »Ledningsmodstanden«, i Le- gemerne, større eller mindre efter disses Beskaffenhed. Størrelsen af den Modstand, som et Legeme frembyder, har man altsaa et Maal for i den Varme, som frembringes deri. Danner man et Batteris Poltraad ved at sammenføje to lige lange og lige tykke Stykker af Jærn og Kobbertraad, da vil Strømmen frembringe omtrent 6 Gange saa megen Varme i Jærntraaden som i Kobbertraaden. Jærn gjør derfor 6 Gange saa stor Modstand mod Strømmen som Kobber. Man kan altsaa paa den Maade udtrykke hvert Legemes Mod- stand ved bestemte Tal, f. Ex. ved at sammenligne dem alle med den Modstand, som udøves af en Leder, man danner ved at fylde et Glasrør, som er 1 Meter langt og har et Tværsnit lig 1 Kvadrat- millimeter, med Kviksølv. Denne Enhed for Ledningsmodstand kaldes Siemens Enhed og er omtrent det samme som det, man kalder en Ohm. Danner man lige saa lange og lige saa tykke Traade af andre Stoffer, vil man finde Modstande, der for Sølv og Kobber er 16/1OOo, Guld Vsoo, Jærn 710, Platin 9/100, Kul 40—120. Af de her nævnte Metaller gjøre altsaa Jærn og Platin den største Modstand, men Kullets Mod- stand er dog indtil 1000 Gange saa stor som disses. Denne sidste Omstændighed maa man vel lægge Mærke til, da den er af den største Betydning for Elektricitetens Anvendelse til Frembringelse af Lys. Jo længere en Traad er, des større Modstand frembyder den; men man kan bøde paa den store Længde ved at tage en tyk Traad, idet Modstanden formindskes i samme Forhold, som Tværsnittet gjøres større. Fører man Elektriciteten fra et Batteri eller en Dy- namo gjennem en Traad, der er dannet ved at sammenføje to Platin- traade, hvoraf den ene er 16 Tommer lang og 1/3 Linie tyk, medens